Minglr søger en værtind/vært til arrangementer og netværk, primært for aldersgruppen 30’erne.
Er du udadvendt, social anlagt og elsker at give gæster en god oplevelse, så se her:
Minglr har siden 2010 lavet spændende oplevelser og netværk for singler.
Vi oplever stor søgning til vores arrangementer og søger en engageret og udadvendt værtinde/vært til at lede vores arrangementer.
Hos Minglr skaber vi oplevelser og netværksmuligheder for vores deltagere, og vi har brug for dig til at gøre hvert event til en succes!
Det handler om at skabe en god aften for Minglr’s deltagere.
Det handler om fællesspisning og Bar-aftener og netværksarrangementer med aktiviteter, såsom gåtur, dans, padel-tennis og meget andet.
Minglrs arrangementer er opdelt i aldersgrupper, for at skabe netværk og give singler de bedste rammer for at møde andre singler i et uformelt og uforpligtende netværk.
Hvad indebærer rollen som værtinde eller vært?
- Du bliver en del af et team af værtinder og værter som hver især varetager værtsrollen på vores arrangementer.
- Du sikrer afvikling af arrangementer på forskellige venues. Du har et godt overblik og har øje for detaljer. Fokus på at det hele spiller.
- Du byder deltagere velkommen (dvs. holde tale), orienterer om praktiske forhold, laver en ice-breaker og skaber en varm og indbydende atmosfære for alle.
- Du sikrer at samtaler ”glider” og at alle føler sig velkomne i Minglr netværket. Du har øje på om alle føler sig tilpas i selskabet og sikrer at alle har fået den bestilte mad osv.
- Du forbereder et arrangement ved at lave bordplan og skrive bordkort eller lave holdplaner. Møder ind på venuen i god tid, så du kan sikre at alt er klar til vores skønne Minglr medlemmer.
- Du kan lide at netværke og ”small talk” og du er ikke bange for at italesætte og sikre at alle har en god oplevelse.
- Du er vant til at håndtere forskellige persontyper (sætte grænser) og du sikrer med smil og dine actions, at alle får en god oplevelse.
- Du er god til at dele dine erfaringer med de øvrige værter og du er systematisk og har overblik.
- Vi er 100% digitale og styrer tilmeldinger og fremmøde digitalt via Minglr.dk
- Du elsker at lave reels og vil også gerne selv være på. Da vi laver ét for hvert arrangement.
Vi leder efter dig, som:
- Du er udadvendt og har et smil, der smitter.
- Du finder værtsrollen/facilitatorrollen naturlig.
- Du har gode kommunikationsevner og kan tale med folk i øjenhøjde.
- Du forstår at arbejde selvstændigt og tage ansvar for aftenen.
- Du er fleksibel og vil gerne arbejde et par aftener og fredag/lørdag nogle gange hver måned (typisk 2-4 vagter).
- Du vil meget gerne arbejde Nytårsaften og gøre aftenen helt specielt!
- Elsker at optage fede video’er til reels – og nogle gange selv være på dem.
Vi tilbyder:
- Muligheden for at arbejde med events og mennesker – måske et bi-job som passer til dig?
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Et varieret og selvstændigt arbejde.
- Betalt middag ved dinnerevents.
- God timeløn + feriepenge for værtsarbejde.
- Oplæring i opgaverne af vores værtinder og værter.
Lyder dette som dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Du kan se mere på: minglr.dk
Send dit CV og en kort video (ca. 30-45. sek.) hvor du præsenterer dig selv og fortæller hvorfor du mener du er den rette værtinde/vært til Minglr.
Du ansøger ved at sende dit CV og video til: gitte@minglr.dk
Skriv ”Vært København” i emnefeltet.
Vi holder løbende samtaler, derfor send din ansøgning hurtigst muligt.
Obs. bliver man ansat som vært, kan man ikke også være deltager.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til mig på mail.
Skriv til: gitte@minglr.dk.
Jeg ser frem til at høre fra dig!
Gitte Ellegaard
Stifter af Minglr.dk