Er du ekspert i KMD Opus Vagtplan og har du solid erfaring med vagtplanlægning af forskellige afdelinger? Så er du måske den, vi søger til en spændende projektstilling i Guldborgsund Kommune. Stillingen er begrænset til 1 år.
Om stillingen: Vi søger en dygtig og engageret vagtplanlægger, der kan:- Administrere og optimere brugen af KMD Opus Vagtplan, så systemet anvendes effektivt og korrekt på forskellige afdelinger. Herunder kendskab til, og kunne sikre overenskomsten.
- Planlægge og koordinere vagtplaner på tværs af flere afdelinger, herunder ferie, afspadsering og normperioder. Vejlede og formidle medarbejderne i KMD Opus web.
- Sikre normdifferencer afvikling af ferie, FO-dage, OS-dage mm. og sørge for optimal bemanding i alle afdelinger.
- Dækning af fravær på kort og lang sigt.
- Udarbejde Grundrul som skaber overblik over bemanding.
- Bidrage til udvikling af vejledninger og best practices for optimal anvendelse af systemet.
- Du skal køre rundt mellem Guldborgsund Kommunes 10 Plejehjem, men starter op på Solgården.
Om dig: Vi forestiller os, at du:- Har stor viden om og erfaring med KMD Opus Vagtplan.
- Har erfaring med planlægning og koordinering af afdelinger.
- Arbejder struktureret.
- Har teknisk forståelse og kan arbejde struktureret med komplekse systemer.
- Trives med en varieret hverdag, hvor du både rådgiver, er problemløser og løser driftsopgaver.
- Er omstillings parat og stabil.
- Du har gyldigt kørekort og egen bil.
Vi tilbyder:- Dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer med en åben og uhøjtidelig omgangstone.
- Tæt samarbejde med ledelsen på stedet om opgaveløsning samt rammer herfor.
- En spændende og alsidig stilling, hvor du gør en forskel for mange brugere.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- En arbejdsplads med fleksibilitet og fokus på trivsel.
Mere information: Funktionsleder af Plejeboligområdet Lina Møller Lauridsen tlf. 25 18 11 04
Ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. december 2025.
Ansøgningsfrist: onsdag den 15. oktober 2025Samtaler: Afholdes i uge 43 2025Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.Mere om Guldborgsund Kommune:
På www.guldborgsund.dk