Gruppetilbud på tværs af Social, Job og Sundhed i Roskilde Kommune søger tre social eller sundhedsfaglige medarbejdere

fuldtid
Gruppetilbud på tværs af Social, Job og Sundhed i Roskilde Kommune søger tre social eller sundhedsfaglige medarbejdere
  • Roskilde kommune
  • Bindesbøll Allé 6, 4000 Roskilde
Vi står i Roskilde Kommune midt i en spændende udvikling, hvor vi forenkler den måde, man som borger får hjælp på i kommunen. Det betyder, at der kommer en ny og enklere fælles indgang, og at vi samler tilbuddene på tværs af social, job og sundhedsområdet, så de kommer flere til gavn.

Gruppetilbud er en del af denne forenkling. I Gruppetilbud skal vi facilitere helhedsorienterede og videnbaserede holdforløb, hvor målet er at styrke den enkelte borgers livskvalitet og bidrage til at flere kommer tættere på eller i job og uddannelse.

Det betyder, at vi skal samtænke og udvikle gruppetilbud, hvor vi tilbyder forløb til borgere, der blandt andet lever med autisme, ADHD, skizofreni, selvmordstanker, spiseforstyrrelse, OCD, stress, kroniske smerter, depression, angst samt udfordringer i livet som pårørende. Herudover skal vi bygge bro til relevante aktører og civilsamfund for at forstærke borgernes selvstændige liv og styrke deres vej videre.

Alle indsatserne vil bygge på rehabilitering og recovery med et klart beskæftigelsessigte og med brobygning til civilsamfund og erhvervsliv.

Du vil blive en del af et stærkt fagligt team på ca. 23 medarbejdere med stor erfaring inden for social, job og sundhed – herunder psykologer, ergo-/fysioterapeuter, socialpædagoger, terapeuter, socialrådgivere, psykiater, arbejdsmediciner, mm.

Til det har vi brug for 3 social- eller sundhedsfaglige kolleger. Du kan fx være psykolog, sygeplejerske, ergo/fysioterapeut, socialrådgiver eller socialpædagog.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:
  • Udvikle og facilitere tværfaglige gruppeforløb baseret på viden og evidens
  • Afholde individuelle samtaler med fokus på progression
  • Samarbejde med og bygge bro til civilsamfund, virksomheder og øvrige aktører for at styrke borgernes vej videre
  • Understøtte peer-to-peer fællesskaber
  • Evaluere og tilpasse gruppetilbud i tæt dialog med borgere og samarbejdspartnere
  • Dokumentere og kvalitetssikre indsatsen
Du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund og:
  • Evner at arbejde med borgernes motivation med udgangspunkt i deres håb, mål og drømme
  • Har erfaring med og lyst til at arbejde med flere af målgrupperne (f.eks. OCD, skizofreni, spiseforstyrrelser, selvmordstruede, autisme og ADHD)
  • Har erfaring med at udvikle og facilitere gruppeforløb og skabe engagement hos deltagerne
  • Kommunikerer klart og respektfuldt – både skriftligt og mundtligt
  • Har stærke relationelle kompetencer med empati og samarbejdsevne – både internt og eksternt
  • Har lyst til at være med til at skabe en ny fælles kultur på tværs af social-, job- og sundhedsområdet
  • Tror på at tilknytningen til et arbejde er en del af et godt liv
  • Kan bevare overblikket og handle i en hverdag med mange bolde i luften
  • Trives i en politisk styret organisation og har lyst til at være med fra starten
Du bliver en del af en nyetableret enhed med stor faglighed og masser af energi. Vi har fokus på sammen at skabe en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, det gode dialogbaserede samarbejde og indsatser, vi kan være stolte af.

Vi håber, at du vil være med til at gøre en reel forskel for fremtidens gruppeindsatser. Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn og Ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes der straffeattest.

Yderligere informationer
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på tlf. 4631 6620.

Der er ansøgningsfrist 8. september kl. 10.00
Ansættelsessamtalerne afholdes 15., 18. og 19. september 2025
Stillingen ønskes besat senest 1. november 2025

Log ind