Wilke søger grønlandsktalende interviewere til et spændende projekt, hvor vi ringer til borgere i Grønland og gennemfører telefoniske interviews (CATI). Du bliver en del af vores feltteam i Odense og hjælper os med at skabe indsigter, der gør virksomheder og offentlige organisationer klogere på mennesker og deres holdninger.
Som telefoninterviewer ringer du til privatpersoner på Grønland og gennemfører interviews på grønlandsk efter et manuskript. Du arbejder fra vores kontor i Odense og bliver en vigtig del af et professionelt og hjælpsomt team.
Projektet gennemføres i ugerne 42–47. Efter projektet slutter, er der mulighed for at fortsætte som interviewer hos os, hvis du har lyst til at være en del af teamet på længere sigt.
Jobbet er freelance med fleksible timer. Da vi interviewer i Grønland, planlægges vagter, så de passer med tidsforskellen – hvilket er om formiddagen og eftermiddagen på hverdage og lejlighedsvis weekender.
Om dig
Du er kvalitetsbevidst og har lysten til at lære og udvikle dig personligt og fagligt.
Din alder er underordnet – vi har medarbejdere i alle aldersgrupper. Vi har skabt et rigtig godt socialt arbejdsmiljø, der prioriteres højt.
Vi forventer, at du er:
Mødestabil
Fleksibel
Struktureret og detaljeorienteret
Selvstændig
Kvalitetsbevidst
Du har gode danske sprogfærdigheder både tale og skivemæssigt
Har gåpåmod og en naturlig tilgang til at kontakte respondenter
Vi skal nok sørge for at klæde dig på og give dig de redskaber og værktøjer, der er nødvendige for at blive en god interviewer. Vi har desuden et læringsunivers der skaber en god onboardingsproces.
Praktisk info
Som interviewer hos Wilke kan du forvente:
At blive en del af et stort team fordelt i hele landet
Vagtfleksibilitet
Et godt arbejdsmiljø
Fast timeløn på DKK 125 plus feriepenge
Grundig oplæring, briefing og samtaler i løbet af dine vagter med nærmeste leder
En flad organisation med mulighed for at få mere ansvar
Hvem er Wilke?
Wilke er en dansk rådgivnings- og analysevirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst gennem værdifulde indsigter. Vi arbejder for nogle af Danmarks største virksomheder og fokuserer på at skabe brugbare svar, løsninger og anbefalinger til vores kunder.
Ansøgning
Send en ansøgning, der beskriver din nuværende situation, samt hvorfor du søger jobbet. Beskriv også gerne hvilke overvejelser du har gjort dig med, hvad der skal til at blive en god interviewer i forhold til dine erfaringer og kompetencer. Beskriv dine erhvervserfaringer – kort og præcist.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Send din ansøgning og CV til: job@wilke.dk
Angiv [Telefoninterviewer - Grønland – ”NAVN”] i emnefeltet
Vi ser frem til at høre fra dig!