Grøn projektleder til Regional Enhed for Grøn omstilling

fuldtid
Grøn projektleder til Regional Enhed for Grøn omstilling
  • Region Sjælland
  • Fælledvej 2F, 4200 Slagelse

Vil du være med til at styrke den grønne omstilling af sundhedsvæsnet, som står for 6% af Danmarks CO2-udledning? Motiveres du af at udvikle grønne løsninger til en stor og kompleks arbejdsplads? Så har vi jobbet til dig!

Region Sjælland er en stor arbejdsplads, hvor knap 20.000 medarbejdere hver dag går på arbejde for at højne sundhed og livskvalitet for borgerne i vores region. I Enheden for Grøn Omstilling arbejder vi sammen med vores kollegaer på sygehusene, i psykiatrien og vores andre virksomhedsområder for at mindske et stort forbrug i en kompleks hverdag og omstille til grønnere alternativer for at nedsætte vores CO2-udledning.

Målet er klart: Vi skal reducere vores CO2-udledning med 50% frem mod 2035.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Drive en portefølje af projekter inden for cirkulær økonomi f.eks. udskiftning af produkter og ændring af arbejdsgange under vores strategi Grøn Fremtid 2035.

  • Supportere medarbejdere og afdelingsledelser i deres klimaindsatser

  • Sammen med dine nærmeste kollegaer at bidrage til god projektledelse

Vi leder efter en kollega der:

  • Er en udpræget holdspiller og ser værdien i at samle alle relevante aktører i tætte samarbejder

  • Har erfaring med at drive forandringsprojekter, gerne i en politisk ledet organisation

  • Har en relevant mellemlang eller lang videregående uddannelse

Det er en fordel, at du har erfaring med og mod på at facilitere og drive omstillingsprojekter i en politisk styret organisation, hvor kommunikation, inddragelse og varetagelse af mange forskellige interesser er vigtige greb.

Vi ved godt, at ønskelisten er lang - men kan du se dig selv i stillingen, og kan du sætte kryds ved flere af ovenstående punkter, så glæder vi os til at høre fra dig.

Hvorfor skal du søge job lige netop hos os?

  • Du vil blive en del af et velfungerende tværfagligt miljø med engagerede og dygtige kolleger. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde, trivsel og medindflydelse er højt prioriteret.

  • Du får et job med gode muligheder for efteruddannelse og personlig udvikling.

  • Du vil opleve, at værdier som tillid, åbenhed og respekt for hinanden værdsættes høj.

  • Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor du efter aftale kan bruge transporttiden i toget som arbejdstid og arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen, hvis det får din hverdag til at hænge bedre sammen.

  • Vores arbejdsplads er beliggende i gåafstand til smukke skove og søer, hvis du vil tage en løbetur efter arbejde.

Du vil blive en del af Region Sjællands Enhed for Grøn Omstilling. Vi er et mindre, men stærkt team med en bred vifte af faglige kompetencer. Vi vægter det gode kollegaskab, sparring, humor og åbenhed højt, fordi vi skaber de bedste resultater for vores organisation, når vi trives på arbejdet.

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingerne er er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med flextid.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Indplacering som konsulent, special- eller chefkonsulent aftales ud fra dit erfaringsgrundlag.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2025 eller snarest muligt derefter.

Ansættelsen finder sted i Regional Enhed for Grøn Omstilling, Region Sjælland og det primære arbejdssted er Forskningshuset på Slagelse Sygehus. Det må forventes, at der er aktiviteter og møder på andre af Region Sjællands matrikler.

Vores organisation står lige nu overfor en fusion med Region Hovedstaden, som kan få betydning for visse organisatoriske rammer såsom arbejdssted i løbet af de kommende år.

Yderligere oplysninger:

Har du lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, der ligger i dem, så kontakt Enhedschef Jesper Lambert på jespni@regsj.dk eller 2213 4391.

Ansøgning:

Send din motiverede ansøgning og dit CV senest 9. juni.
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 17. juni og 2. samtalerunde den 27. juni.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind