Graver / kirketjener søges

deltid
Graver / kirketjener søges
  • Lolland Vestre Provsti

Utterslev-Herredskirke-Løjtofte Sogns Menighedsråd søger en graver med kirketjeneste. Sognet er en del af Ravnsborg Pastorat i Lolland Vestre Provsti. 

Vi har 3 kirkegårde, 3 kirker, 1 Skovkirke og 1 sognegårdshave – alt sammen passet af en fuldtidsansat graver som har ansvaret for den daglige ledelse. 

Medarbejderne tæller derudover 1 vikar sognepræst, 1 organist og 1 kirkesanger.

Vi er i en proces, hvor der søges en ny præst på fuld tid.

Menighedsrådet søger en engageret person med interesse for udendørs arbejde og grønne anlæg. Du kan arbejde selvstændigt, har ordenssans, er fleksibel og stabil. Du har forståelse for kirken som arbejdsplads og lyst til at indgå i samarbejde med det øvrige personale. Vi forventer, at vores gravere er imødekommende og god til at tale med de folk, der kommer i kirken og på kirkegården, da graverne ofte er kirkens ansigt udadtil og møder mennesker både i glæde og sorg.

Som vores kommende nye graver skal du varetage følgende opgaver:

  • Varetage og være ansvarlig for kirkegårdenes renholdelse, vedligeholdelse, gravfæstelser mm.
  • Vedligeholde og renholde parkeringsarealer og sognegårdshaven.  
  • Praktisk kirketjeneste både i weekender og på helligdage.
  • Deltage aktivt, både ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger.
  • Betjening af den elektroniske teknik i kirkerne.
  • Rengøring af kirkerne, graverkontorer og de offentlige toiletter.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt job med faglig udvikling herunder uddannelse og kurser og mulighed medindflydelse på arbejdet.
  • Et godt samarbejde med præst, de øvrige medarbejdere og menighedsrådet.
  • Et menighedsråd, som interesserer sig for medarbejdernes trivsel.

 og forventer, at du:

  • Har forståelse og respekt for folkekirkens værdier og traditioner.
  • Kan arbejde selvstændigt, men også at være fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver.
  • Har interesse for udvikling af kirkegårdene.
  • Er venlig og imødekommende.
  • Har kørekort til bil og er indstillet på at stille egen bil til rådighed i arbejdet.

Kan du se dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage en ansøgning fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, hvis ansøger ikke har en gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 331.733,38 – 408.292,55 kr. (nutidskroner).

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, hvis ansøger har en gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395,83 – 424.453,49 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.500 kr. (nutidskroner).

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 28. august (eftermiddag).

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer forud for en ansættelse med en 3 måneders prøveperiode. Yderligere vil der forud for endelig ansættelse blive indhentet straffe- og børneattest.

Log ind