Genopslag: Rådgiver til Ungerådgivningen, til teamet ungehandicap

fuldtid
Genopslag: Rådgiver til Ungerådgivningen, til teamet ungehandicap
  • Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ungecenter Kolding
  • Tvedvej 7, 6000 Kolding

Vi søger en ny kollega i Ungerådgivningen, i Team ungehandicap

 
Vi tilbyder et selvstændigt, afvekslende, og spændende job i Ungerådgivningen.

Ungerådgivningen er myndighedsafdelingen i Socialfagligt Center, som udover Ungerådgivningen består af vores primære leverandør Styrket Ungeindsats.

 

Socialfagligt Center er en del af Ungeområdet i Kolding kommune, og vi samarbejder tæt i en koordineret ungeindsats med de tre andre centre; Job og uddannelse, Center for vejledning og talentudvikling og CSV.


Vi ønsker at inddrage den unge mest muligt og yde relevant støtte, til størst mulig mestring af eget liv, samt skabe sammenhæng på tværs af de andre forvaltninger, således at de unge oplever både Selvværd og Sammenhæng i mødet med kommunen.

 

Du vil være med, til at vise vejen i det sammenhængende borgerforløb i et koordineret tværfagligt KUI -samarbejde. Du brænder for at bruge din viden, dine faglige og personlige kompetencer i sagsbehandlingen.

 

Ungerådgivningen dækker det specialiserede myndighedsområde, fra 9. klasse til og med 22 år, og 18 år til 30 år

Ungerådgivningen består af 18 socialrådgivere og 1 afdelingsleder

Vi er inddelt i 3 teams:

Udsatte unge, Barnet lov

Ungehandicap, Barnets lov

Psykiatri, Handicap og sociale problemer, Servicelov.

 

Vi forventer at du:

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler

  • Har erfaring med/kendskab til arbejdet som rådgiver i en myndighedsfunktion

  • Har kendskab til ICS metoden

  • Kan yde råd og vejledning ud fra Barnets lov og andre relevante lovgivningsområder

  • Er stærk i inddragelse af den unge

  • Kan anvende empowerment metoder som Familierådslagning og Signs of safety

  • Kan opsøge relevant viden indenfor lovgivningen, samt opsøge viden om organisationens arbejdsgange og procedure

  • Systematisk kan indsamle relevante oplysninger fra og om den konkrete ung, i samarbejde med pårørende, samarbejdspartnere mv.

  • Kan deltage i faglig sparring med kollegaer og bidrage med egne refleksioner på en konstruktiv og faglig funderet måde

  • Kan koordinere og agere mødeleder i de konkrete ungesager på en differentieret måde, alt efter hvad den enkelte sag og ung kalder på

  • Arbejder selvstændigt og helhedsorienteret

  • Har evnen til i en beslutningsproces, at se sagen i et perspektiv hvor både borgernes behov, organisationens og de politiske interesser tilgodeses

  • Kan strukturere og overskue egne arbejdsopgaver og opsøge hjælp hos afdelingsleder, såfremt der er behov for prioritering i opgaverne

Vi tilbyder:

Mentorordning, faglig sparring samt oplæring efter behov.

Et selvstændigt, afvekslende og spændende job.

En personalegruppe med dygtige og engagerede kollegaer.

Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i stillingen, hvor der tilbydes supervision ved ekstern supervisor.

Flekstid

Et tæt tværfagligt fællesskab med de øvrige kollegaer i Ungecenteret samt fællessamlinger med det øvrige Ungeområdet, hvor vi deler viden på tværs.

 

Praktisk info:

Ansøgningsfristen er søndag d. 22. marts 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtalerne afholdes den 24. marts 2026 i Space, Toldbodgade 3-5, 6000 Kolding.

 

Vil du høre nærmere om stillingen kan du kontakte centerleder af Socialfagligt Center Dorthe Hedensted Nexø på 61 36 89 83, eller afdelingsleder Lene Ellekilde på

tlf. 24 34 79 66.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Ansøgningsfrist

22-03-2026

Kategori

Administration & sagsbehandling

Hjemmeside

www.kolding.dk

Kontakt

Dorthe Hedensted Nexø 

Leder

Lene Ellekilde 

Afdelingsleder




Log ind