Gastronom til det varme køkken på Odense Congress Center

fuldtid
Gastronom til det varme køkken på Odense Congress Center
  • Odense Sport & Event A/S
  • Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ
Er du klar til at tage din erfaring ind i et køkken, hvor hverdagen aldrig bliver rutine?

Hos Odense Congress Center får du ikke bare et job – du får en hverdag i hjertet af et professionelt storkøkken, hvor tempo, kvalitet og gastronomisk håndværk går hånd i hånd. Her står du midt i store konferencer, fester og kongresser – og indimellem tager du med på farten, når vi leverer madoplevelser på andre lokationer rundt omkring i Danmark.

Du bliver desuden en del af Smag & Smil, som er den del af vores organisation, der lever madoplevelser til både private selskaber, virksomhedskunder og til vores store events på egne og eksterne lokationer.

Hvorfor søge muligheden hos os?

  • Hvis du er til en større legeplads med variation og volumen, så kan du sætte et stort flueben her
  • Du får en nøglerolle i alt fra mindre fester til events med mange tusinde gæster
  • Du bliver en del af et team, hvor faglighed og kreativitet sættes i spil hver dag. Ambitionerne er høje og vi er altid helt tæt på gæsterne og deres oplevelser.
  • Du får det faste og det fleksible i én pakke. Vores arbejdstider bevæger sig med arrangementerne, så der er både lange arbejdsdage og sammenhængende fridage.

Vi leder efter dig, der

  • Er faglært gastronom og har erfaring fra selskaber, hotel- eller konferencekøkken
  • Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt og tænker i gode løsninger
  • Har overblik og er konstruktiv, når tempoet er højt og kuverterne mange
  • Har kørekort (B), så du kan tage med, når vi rykker ud til eksterne events
  • Er fleksibel og synes, det er fedt, at dagene ikke ligner hinanden
  • Vil være en aktiv del af fællesskabet og bringer godt humør med sig

Vi giver dig

  • En arbejdsplads, hvor du altid er en del af et stærkt team, og hvor der også er plads og opgaver nok til, at du kan tage ansvar, opgaver og udvikling på dig
  • Mulighed for at præge menuer og udvikling – vi vil gerne have din faglighed i spil – og du må gerne tænke nyt og være ambitiøs.
    Du får rig mulighed for faglig sparring og plads til at nørde og udvikle dig. Vi er mange gastronomer og øvrige køkkenfagligheder ansat på tværs af organisationen.
  • Løn og øvrige vilkår efter 3F overenskomsten for Hotel- og restaurationsbranchen og ordnede forhold hele vejen rundt

Om os

Odense Congress Center er en del af Odense Sport & Event, som foruden Smag & Smil også tæller Odense Boldklub, Hotel Odeon, Hotel Odense, Stella Maris Hotel de Luxe samt Odense Eventyr Golf. Vi leverer oplevelser i særklasse – og det gælder også for de måltider, vi sætter på bordet.

Du er velkommen til at lære os lidt nærmere at kende på www.ose.dk og www.smagogsmil.dk samt på vores sociale medier.

Klar til at tage dit håndværk ind i en ny ramme?
Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi inviterer løbende kandidater til samtale og ansætter, så snart vi har det rette match.
Har du spørgsmål forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Køkkenchef, Torben Warncke, på towa@smagogsmil.dk eller mobil: 20557413.

Log ind