Gadeteamet søger socialfaglig medarbejder

deltid
Gadeteamet søger socialfaglig medarbejder
  • Aalborg kommune
  • Boulevarden 13 9000 Aalborg

Gadeteamet søger socialfaglig medarbejder – så finder du faglig stolthed i at danne trygge relationer og støtte borgere i svære livssituationer, skal du læse med her. Stillingen er en fast stilling på 32 timer om ugen.

”Vi har altid et håb for mennesket. Og det kan godt være, at borgerne aflyser 10 aftaler i streg eller drikker sig fulde. Vi møder dem stadigvæk dagen efter og har stadigvæk et håb for dem”.

Sådan formulerer en medarbejder fra Gadeteamet, hvad vedkommende er mest stolt af ved sit arbejde.

Læs Anders´ beretning om livet som gademedarbejder i Gadeteamet

Lige nu har du en unik mulighed for at blive en del af Aalborg Kommunes Gadeteam som har det overordnede formål, at yde omsorg og støtte til byens borgere i de mest udsatte positioner med hjemløshed, misbrug, psykiske udfordringer og kaotiske liv. 

I Gadeteamet søger vi en kollega, der: 

  • Har en socialfaglig uddannelse  
  • Har relevant erhvervserfaring med et godt kendskab til hjemløse-, udsatte- og rusmiddelområdet
  • Er god til at etablere tillidsfulde relationer til mennesker i udsatte og sårbare positioner - og som kan lide det opsøgende gadeplansarbejde
  • Bidrager positivt ind i et arbejdsfællesskab, hvor medarbejderne arbejder selvstændigt store dele af arbejdstiden
  • Forbliver rolig i pressede situationer, hvor der for eksempel til tider er brug for at kontakte politi, ambulance eller lignende  
  • Kan lide - og er god til - at samarbejde med en bred palette af samarbejdspartnere

Det er en fordel - men ikke en betingelse - at du i forvejen kender til Aalborg Kommunes tilbud til målgruppen. 

Om jobbet

Alle medarbejdere i Bo- og Gadeteamet arbejder uvisiteret og intensivt for, at gruppen af borgere i udsatte og sårbare livssituationer lever et værdigt liv på egne præmisser. I dette arbejde er koordinering med samarbejdspartnere et særlig vigtigt element. Det kan være samarbejde med Jobcenter, Ydelsescenter, byens væresteder og varmestuer, somatikken, eller politi. 

Særligt for denne stilling er med ekstra fokus på byens hellesteder, herunder:

  • Støtte og vejlede borgere i at tage skridtet ud i hellestederne og gøre dem til en del af deres hverdag.
  • Bidrage til en roligere midtby ved at sikre, at hellestederne fungerer som velfungerende sociale rum, hvor borgere kan opholde sig i stedet for at skabe uro i byrummet.
  • Forbinde hellestederne med Byhaven Oasen ved at integrere fælles aktiviteter og skabe samarbejde på tværs af stederne.

Konkret består Gadeteamets indsats blandt andet i at:

  • Identificere og opsøge borgere i udsatte positioner i byens rum, herunder monitorere byens hellesteder til målgruppen 
  • Etablere en regelmæssig og stabil kontakt til borgerne og yde hjælp og støtte, når behovet opstår
  • Tilbyde akut hjælp og støtte - for eksempel finde overnatningsmulighed på herberg/forsorgshjem, plads på et krisecenter, komme på skadestuen og lign. 
  • Varetage brobygning til andre indsatser i Aalborg Kommune og Aalborgs NGO 

Vi tilbyder:

  • En afdeling med et højt fagligt niveau, hvor medarbejderne hjælper, støtter og lærer af hinanden
  • En spændende og travl arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens
  • En høj grad af indflydelse og frihed til planlægning og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem supervision, kurser og temadage
  • Et godt arbejdsklima med engagerede og dygtige medarbejdere

Gadeteamet er organisatorisk forankret i tilbuddet Bo- og Gadeteamet, under Center for Sociale Indsatser (CSI). Tilbuddet har cirka 30 medarbejdere. Gadeteamet består i dag af tre opsøgende medarbejdere, en byrumsmedarbejder og én gadesygeplejerske. Foruden Gadeteamet består Bo- og Gadeteamet af SKP-medarbejdere, fire opgangsfællesskaber med sociale viceværter og et byhaveprojekt.Om stillingen/arbejdspladsen

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32 timer med ansættelse pr. 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter.                                                                    

Stillingen er omfattet af lokal Løn. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem respektive organisation og KL. 

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest samt reference.
Arbejdstiden er fordelt på dag-og aften vagter samt hver anden weekend.

Der er ansøgningsfrist til stillingen onsdag den 19. november 2025 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 26. november 2025. 

Der indkaldes til samtaler via mail. Vær derfor opmærksom på at tjekke mail og evt. spamfilter.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
 

Log ind