Fysioterapeut, Sundhedsafdelingen Lemvig Kommune

fuldtid
Fysioterapeut, Sundhedsafdelingen Lemvig Kommune
  • Lemvig Kommune
  • Rådhusgade 2, 7620 Lemvig

Vi udvikler fremtidens bæredygtige kommune gennem handlekraft og forpligtende fællesskaber
Lyder det som noget du kunne tænke dig at blive en del af?

Lemvig kommune søger to fysioterapeuter. Den ene er en faste stilling på 37 timer pr. 1. januar 2026. Den anden stilling er et kortere vikariat på maks. 30 timer fra 1. februar 2026 til og med juni 2026. 

Sundheds- og Ældreområdet i Lemvig Kommune arbejder tæt sammen, og løbende styrkes indsatserne på tværs i organisationen. Vores vision er at gøre os umage for at fremme sundhed og trivsel, ved at skabe fælles målsætninger. Vi læner os frem og ser muligheder. Du vil opleve, at vi gør det vi siger, og siger det vi gør. Alt sammen ud fra Lemvig Kommunes grundlæggende værdier om udvikling, samspil og professionalisme.

Kan du se dig selv bidrage til udviklingen og evner du at tænke træning på nye måder, herunder også digitale, så er du måske vores nye kollega.

Er du en faglig kompetent fysioterapeut. Har du erfaring med den ældre medicinske borger, borgere med rygproblematikker, borgere hvor psykiatriske udfordringer har betydning for deres funktionsniveau, borgere med sygemelding eller lav tilknytning til arbejdsmarkedet? Så vil jobbet være lige noget for dig. 

Du får mulighed for at arbejde med høj grad af selvtilrettelæggelse og indgå i et velfungerende kollegialt arbejdsmiljø med fagligt kompetente og gode kollegaer. Som selvtilrettelæggende forventer vi, at du udviser fleksibilitet for opgaveløsningen i tidsrummet 7-18 på hverdage. 

Vi ønsker os en kollega som bidrager positivt til denne kultur.

Du skal være god til dialog og kommunikationen med borgere og pårørende, foruden at kunne bidrage med faglig høj kvalitet i borgerforløbet. Vi ser digitale løsninger som en del af den faglige indsats, hvorfor vi forventer, at du har et digitalt mindset og går forrest i såvel nytænkning som afprøvning af teknologiske løsninger. 

Vi lover en god introduktion med en tilknyttet ”buddy”. 

Målgruppen for den træningsmæssige indsats:

  • Ældre borgere som har brug for genoptræning eller vedligeholdende træning, primært på hold og efter SEL §86
  • Beskæftigelsesrettede forløb (samarbejde med Jobcentret)
  • Borgere der udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan efter SUL §140 (primært rygområdet, medicinske forløb og borgere med psykiatriske problemstillinger)
  • Sundhedsordning for personale ansat ved Lemvig Kommune

Vi ønsker os en kollega, som brænder for at borgere mestrer deres eget hverdagsliv bedst muligt og ser sit job som facilitator for denne proces. En kollega for hvem struktur, overblik, forebyggelse, fleksibilitet og stabilitet vægter højt og hvor dét at skabe relationer på tværs i organisationen anskues som afgørende for at lykkes. 

Du får en arbejdsplads, hvor vi hver dag møder hinanden med et smil, hvor effektivitet, feedback og dialog er en del af hverdagen. Vi tør sige hvad vi ser, og vi tør handle på det. Du bliver en del af kollegaflokken i Lemvig Sundhedshus, Østergade 30, primært tilknyttet Træningsafdelingen. Der vil muligvis også være ad hoc-opgaver på træningshold i Sundhedsfremme og Forebyggelse. 

Det er en fordel, hvis du kan stille bil til rådighed.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomster. Vi indhenter straffeattest ved indstilling af ansøgere til stillingen. Du bedes tydelig angive hvilken stilling du søger.

Startdato: Fast stilling 1. januar 2026 og vikariat 1. februar 2026
Samtaler: 18. november 2025.
Yderligere information vedr. stillingen kontakt Sundhedschef Pernille Kloster Aalund, 51660513. 
Vi gør opmærksom på at Lemvig Kommune har tobaksfri arbejdstid. 

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 14-11-2025. 
Vi indhenter referencer på ansøgere.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Log ind