UCN er med Strategi 2030 i gang med en amibitiøs transformation til en uddannelses- og praksisnær vidensinstitution, der bedriver uddannelse og anvendelsesorienteret forskning på internationalt niveau. For at lykkes med dette, har UCN sat som mål at videreudvikle en række fokuserede forskningsfelter indenfor områder, hvor vi alleredehar stærke kompetencer.
Fysioterapeutuddannelsen på UCN, søger en docent, der kan understøtte og sikre forskning, forskningsbaseret uddannelse, publicering, videndeling, projektmodning og projektansøgninger indenfor Muskuloskeletal fysioterapi. Et af disse felter er forskning indenfor forskningscenteret Muskuloskeletal Sundhed og Fysisk Aktivitet, som er forankret på Fysioterapeutuddannelsen. Forskningscenterets ambition er at arbejde med aktiviteter, der understøtte menneskers funktioner og aktivitetsmuligeder samt fremme sundhed på et evidensbaseret grundlag på tværs af sundhedsvæsenet.
Forskningscenteret indgår i flere nationale og internationale forskningssamarbejder og samarbejder med kommuner, regioner, universiteteter og privat praksis.
Forskningscenteret har tre forskningsprogrammer:
Forskningsprogrammerne har organiserede forskningsgrupper i relation til aktuelle projekter.
Uddannelsen har en docent, men ønsker at opbygge forskningskapacitet ved ansættelse af yderligere en docent - gerne med interesse indenfor det muskuslokeletale forskningsfelt.
Hvad kan du forvente i stillingen som docent?
Fysioterapeutuddannelsen søger en docent, der kan understøtte og sikre forskning, forskningsbaseret uddannelse, publicering, videndeling, projektmodning og projektansøgninger indenfor forskningscenteret Muskuloskeltal Sundhed og Fysisk Aktivitet.
Dette foregår i tæt samarbejde med den nuværende docent, uddannelsnes ledelse, adjunkter og lektorer samt andre docenter i UCN såvel som med uddannelsens eksterne forskningssamarbejder og universitære miljøer.
Som docent vil dine opgaver være:
Vi ser gerne, at du:
Din profil:
Vi kan tilbyde
Et spændende job, hvor du kommer til at spille en væsentlig rolle i de strategiske ambitioner UCN har sat for forskningsområdet generelt og specifikt for den strategiske satsning på fysioterapeutuddannelsen.
Du bliver desuden en del af et fællesskab med øvrige docenter på UCN og et ambitiøst forskningsmiljø med stærke eksisterende nationale og internationale samarbejder.
Som docent forventes du at være synlig på UCN, men der er mulighed for hjemmearbejde og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Ansættelsesprocedure
Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt, videnskabeligt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med, at stillingen skal besættes, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Efter ansøgningsfristen vil ansættelsesudvalget gennemgå de indkomne ansøgninger med henblik på at udvælge de bedst kvalificerede ansøgere til bedømmelse. Udvælges du til bedømmelse vil det eksterne bedømmelsesudvalg vurdere, hvorvidt du er fagligt kvalificeret til at bestride stillingen som docent på UCN.
Udvælges du til bedømmelse vil du få direkte besked herom, ligesom du vil blive forelagt bedømmelsen efter udarbejdelse. Efter endt bedømmelse vil ansættelsesudvalget beslutte, hvilke af de kvalificerede ansøgere, der inviteres til samtale. Du kan læse mere om ansættelsesprocessen for docenter samt information om bedømmelseskriterierne her.
Ansøgning
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning elektronisk via UCN’s rekrutteringssystem.
Ansøgningsfristen er søndag 1. februar 2026.
Din ansøgning skal indeholde:
Vi vil bede dig om at uploade dit ansøgningsmateriale i pdf. -format. Du kan finde skabelon til forskningsplan her.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som docent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation og iht. Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner
Ansættelsen sker ved Fysioterapeutuddannelsen på UCN med ansættelsessted i Aalborg på vores Campus på Selma Lagerløfs Vej 2. Stillingen kan indebære opgaver på tværs af samtlige af UCN’s adresser.
Stillingen er uden personaleledelse med en ugentligt arbejdstid på 37 timer.
Der er tale om en 3-årig tidsbegrænset stilling, der ved periodens udløb kan forlænges med op til 3 år. Stillingen er en fuldtidsstilling
Såfremt en tidsbegrænset stilling tilbydes til en intern ansøger, vil denne have ret til orlov uden løn fra sin hidtidige stilling i UCN i den tidsbegrænsede periode (inklusiv en mulig forlængelse). Efter udløbet af ansættelsesperioden som docent har den interne ansøger ret til at vende tilbage til samme eller tilsvarende arbejde som denne forlod.
Såfremt en tidsbegrænset stilling tilbydes til en ekstern ansøger, sker ansættelsen uden ret til en tilbagegangsstilling ved UCN.
I øvrigt
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere, så kontakt uddannelsesleder Lise Eckardt Hansen på mail leh@ucn.dk eller telefon 72690957.
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel overbevisning til at søge stillingen.
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.