Så har vi jobbet, der får både dine faglige og menneskelige kvaliteter til at skinne!
Vi er en gruppe på 12 fysioterapeuter og 7 ergoterapeuter, der arbejder med døgnrehabilitering, hjemmetræning samt neurologisk genoptræning og rehabilitering. Vi har fast tilknyttet logopæd og neuropsykolog og arbejder i teams med fokus på meningsfulde arbejdsfællesskaber. Borgerens mål og behov er altid udgangspunktet for planlægning af sammenhængende indsatser af høj faglig kvalitet. Vi arbejder kontinuerligt med forbedringer og kvalitetssikring af praksis.
Her er vi stolte af vores høje faglighed – og vi griner også gerne over kaffen.
Hvad kommer du ind i?En energisk og anerkendende gruppe, hvor der er højt til loftet og kort til grin
Spændende genoptrænings- og rehabiliteringsopgaver inden for neurologi, geriatri og amputationer
Et stærkt samarbejde, hvor ingen står alene med udfordringerne
Høj prioritering af faglig udvikling, sparring og nysgerrighed
En kommende matrikelfusion i foråret 2026, som du får mulighed for at præge – vi arbejder struktureret med organiseringen og sammensætter det bedste
Udarbejde mono- og tværfaglige mål og planer i samarbejde med borgeren og pårørende
Varetage både individuelle træningsforløb og holdtræning på døgnafsnittet
Skabe resultater sammen med borgeren og pårørende gennem inddragelse og evidensbaseret praksis
Samarbejde på tværs af kommunen, bl.a. med myndighedsområdet, hjerneskadekoordinator og sagsbehandlende terapeuter
Du er uddannet fysioterapeut med erfaring og interesse for genoptræning og rehabilitering – og lyst til at udvikle dig
Gerne med neurologisk erfaring og relevante kurser
Du formår at reflektere over og dokumentere egen praksis
Du er ikke bange for forandring – du ser muligheder, hvor andre ser flyttekasser
Du tager initiativ og løfter i flok og giver en hånd med, når det brænder.
Du bringer både faglighed og personlighed ind i teamet – vi vil mærke, hvem du er!
Et fællesskab, hvor vi hepper på hinanden – både fagligt og menneskeligt
En arbejdsplads med anerkendelse, viden og vilje til at lykkes i fællesskab
Et engageret team, der også ses uden for arbejdstiden –f.eks.. til fredagstræning, surdejsboller, julefrokost og keramikmaling
Så send os din ansøgning – og kom og mærk energien selv.
Om os
Genoptræningscentret Skovbrynet er en del af Center for Sundhed og Træning i Rudersdal kommune, hvor vi varetager døgnrehabilitering og genoptræning på de tre matrikler Hegnsgården, Teglporten og Skovbrynet.
Skovbrynet ligger på Søengen 4, 2840 Holte, tæt på Holte Station. Vi råder over gode træningsfaciliteter med store og lyse træningssale med træningsmaskiner, et træningskøkken og et varmvandsbassin. I april 2026 flytter vi til nyrenoverede Hegnsgården på Alleen 7, Nærum.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet referencer og straffeattest
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Du må gerne medsende eksamensbevis og andre relevante papirer.
Nysgerrig ? Så kontakt afdelingsleder Maria Højfeldt Schive på tlf.: 7268 2064
Samtaler: Vi forventer at holde samtaler d. 27. august.