Vil du være en del af vores privathospital, hvor god service til patienterne, stærkt tværfagligt samarbejde og effektivitet er i højsædet, så er denne stilling måske noget for dig.
Om stillingen
Vi søger en fysioterapeut 32 timer ugentligt med arbejde mandag til fredag.
Dit arbejde vil bestå i såvel træning og vejledning af vores indlagte patienter i sengeafsnittet som træning med ambulante patienter, specielt inden for rygkirurgi og ortopædkirurgi.
Mødetid og fordeling af timer aftales internt i fysioterapigruppen. Der vil være mulighed for at planlægge arbejdstimerne mhp. en ugentlig fridag. Da vi opererer en del sammedags-kirurgiske patienter må du påregne vagter til kl. 18, som fordeles mellem de 2 fysioterapeuter.
Vi forventer
Du har nogle års erfaring som fysioterapeut fra klinik eller sygehus og god erfaring med træning af specielt rygpatienter og ortopædkirurgiske patienter.
Du skal kunne arbejde sikkert og selvstændigt med træning af patienterne, men naturligvis med mulighed for tæt sparring med din kollega og tværfagligt samarbejde med såvel vores læger som sygeplejersker.
Tiltrædelse 1. december 2025 eller før hvis muligt.
Har ovenstående vakt din interesse, så send os en motiveret ansøgning.
Yderligere information om stillingen
Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Hospitalschef Gitte Topp Hansen på gth@capio.dk eller på telefon 40 40 20 62
Ansøgningsfrist
Mandag d. 20. oktober 2025
Der indkaldes løbende til samtale.