Vil du være funktionsleder for et team med forskellige uddannelsesbaggrunde, som alle bidrager til at understøtte en drift med høj kvalitet og et godt flow? Er du en engageret og nærværende leder, der skaber resultater gennem samarbejde og trivsel? Vil du udøve ledelse i en offentlig styrelse, hvor du kan sætte klare mål og retning for dine teams? Så er du måske den rette funktionsleder til at styrke ledelsesholdet i Familieretshuset. Kvalitet og mål Dit team vil bestå af ca. 25 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. I teamet er der to forskellige enheder med hver deres hovedopgaver. Det ene team består af primært jurister, som arbejder med specialiserede opgaver, mens det andet team har fokus på journalarbejde, dokumentation, mødebooking samt registrering.
I jobbet er der et stort ledelsesrum, selvstændigt ansvar og mulighed for at præge praksis på landsplan sammen med dine nærmeste lederkolleger i Aabenraa og dit øvrige lederteam.
Sparring og faglig udvikling Som funktionsleder vil du få en bred opgaveportefølje. Du vil fungere som daglig personaleleder og faglig sparringspartner for vores medarbejdere. Du vil sikre planlægning og opgavefordeling, ligesom du vil indgå i et tæt samarbejde med funktionslederne fra de andre kontorer. Sideløbende med disse opgaver vil du skulle bruge en væsentlig del af din arbejdstid på at indgå aktivt i forbedrings- og udviklingsarbejdet, hvor du vil få et selvstændigt ansvar for udvalgte tværgående processer eller opgaver.
For at lykkes som funktionsleder skal du kunne:
- fokusere på helheden og samarbejdet på tværs af ledelsesteamet
- formidle klart og meningsfuldt, og skabe forståelse for den overordnede retning
- understøtte at vi giver borgerne en god brugerrejse
- bidrage med en lydhør og coachende ledelsesstil og have fokus på medarbejdernes arbejdsglæde
- fremme og sikre det tværfaglige samarbejde mellem medarbejdergrupperne
- styrke samarbejdet med andre organisationer og interessenter, særligt kommuner og familieretter
- rette blikket mod driften for at understøtte de tværfaglige teams
- understøtte den faglige retning og sikre faglig kvalitet
En arbejdsplads med vigtige samfundsmæssige opgaver Sara, som vil blive en af dine lederkollegaer på tværs, fortæller: ”Det er super meningsfuldt at arbejde i Familieretshuset, hvor vi hver dag hjælper familier i svære situationer. Kompetente og dedikerede medarbejdere arbejder med afsæt i hver deres faglighed sammen om at hjælpe familierne. Tilsvarende er der et stærkt team af ledere i Børn og forældreansvar, som supplerer hinanden godt. Med omlægningen til Lean får vi nye muligheder for at se på, hvordan vi kan skabe kvalitet for familierne gennem den måde, vi skruer familiernes samlede forløb sammen.”
Som funktionsleder er det vigtigt, at du:
- har erfaring med at motivere medarbejdere og brænder for ledelse
- kan lide at dykke ned i daglig drift og detaljer, når der er behov for det
- trives med og er i stand til at bevare overblikket i pressede situationer
- er positiv, proaktiv og i stand til at se muligheder i stedet for begrænsninger i forhold til nye udfordringer
Herudover er det en fordel, hvis du har kendskab til det familieretlige område, men det er ikke en betingelse, da vi ved ansættelsen tilrettelægger et nærmere tilpasset oplæringsforløb for dig.
Vi tilbyder:
- Et spændende job i et kontor præget af høj faglighed og effektivitet
- Et arbejdsliv hvor ikke to dage er ens
- En arbejdsplads med et godt socialt miljø, hvor vi sætter pris på humor og en uhøjtidelig omgangstone.
Kontakt og ansættelsesvilkår Er du blevet nysgerrig, så er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Tenna Løwe Lundum Iversen på 51 63 47 81 Du kan også læse mere om Familieretshuset
her eller møde nogle af vores medarbejdere
her.
Du er velkommen til at sende dit cv, ansøgning, eksamensbevis og anden relevant dokumentation senest d. 25. september 2025.
Vi holder løbende samtaler. Der kan blive anvendt en logisk test og en personlighedsanalyse i rekrutteringsforløbet.
Ansættelsesområdet er Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshusets afdeling i Aabenraa. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer. Du ansættes efter gældende overenskomst i Staten.
Om Familieretshuset Familieretshuset arbejder for at hjælpe familier i bred forstand. Vi møder bl.a. familier og børn i skilsmisse, familier der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og udenlandske par, der vil giftes i Danmark. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt familie. Familieretshuset løser opgaver inden for områderne; forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navne, bidrag, faderskab, adoption og værgemål. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark
Vi ønsker os en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.