Vil du være med til at passe på persondata for millioner af mennesker?
Udlændingestyrelsen søger en ambitiøs og fagligt stærk fuldmægtig, til Enheden for informationssikkerhed og databeskyttelse i Næstved. Velkommen til Enheden for informationssikkerhed og databeskyttelse Hos os arbejder du i en af Danmarks største databehandlende myndigheder. Vi beskæftiger os dagligt med følsomme og fortrolige personoplysninger – og det kræver høj faglighed, etik og ansvarlighed.
Du bliver en del af et lille, dedikeret team med højt ambitionsniveau. Sammen sikrer vi, at borgernes tillid til vores behandling og opbevaring af data bevares og styrkes.
Dine opgaver vil blandt andet være: - Udarbejdelse af risikovurderinger
- Afholdelse og udvikling af awareness-aktiviteter
- Vedligeholdelse af Statement of Applicability (SOA)
- Gennemførelse af interne tilsyn og audits
Om dig Vi forestiller os, at du:
- Uddannet cand.jur
- Har interesse eller kendskab til udlændingeområdet
- Arbejder analytisk, struktureret og med høj ansvarsfølelse
- Er nysgerrig, samarbejdsorienteret og har lyst til at udvikle dig fagligt
Om os I enheden finder du fem ansatte. Der er en mesterbager, et havemenneske, en operaelsker, flere sprogkyndige, flere jurister og flere livsnydere.
Fælles for os er passionen for informationssikkerhed og databeskyttelse. Vi samarbejder tæt med både kolleger internt og en bred vifte af eksterne aktører
Yderligere information Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Emil Studsholt Nikolajsen på telefonnummer: 3530 8517 eller e-mail: mlnk@us.dk
Søg jobbet Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og evt. eksamensbevis mv. senest den 28. maj 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 23.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes som fuldmægtig efter overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Farimagsvej 51A, 4700 Næstved.
Der er tale om en stilling på gennemsnitlig 37 timer om ugen.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata
her. Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.