Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Har du interesse for ledelsesbetjening? Er du nysgerrig på uddannelses- og forskningspolitik? Holder du af at arbejde struktureret, og er det naurligt for dig skabe overblik over tekst og data? Trives du med at understøtte og arbejde tæt på topledelsen? Hvis ja, så er det lige dig, vi leder i policykontor på Danmarks Teknisk Universitet (DTU).
Om policykontoret
Du bliver kollega til 8 dygtige og engagerede medarbejdere i DTU’s policykontor, der er en del af afdelingen for Policy og Relationer, der beskæftiger godt 22 medarbejdere. Kontorets primære ansvarsområder er betjening af DTU’s bestyrelse og af DTU’s direktion i forbindelse med interne og eksterne møder, deltagelse i udvalg, konferencer m.v. Kontoret understøtter direktionens strategiske dialog med ledelsen på institutter, centre og i de administrative afdelinger med mødeforberedelse, data mv. Ledelsesbetjeningen omfatter også udarbejdelse af policy-notater om universitets-, forsknings- og uddannelsespolitik og universitetets bidrag til digital og bæredygtig forandring i samfundet.
Kontoret står for afholdelse af DTU’s uddannelses- og forskningspolitiske topmøde og DTU’s deltagelse i Folkemødet. I kontoret udarbejder vi løbende analyser af forskningspolitiske tiltag og den samfundsmæssige betydning af teknisk forskning. Endelig administrerer vi en række mindre fonde.
Jobbet
Vi tilbyder dig en spændende rolle med opgaver, hvor du blandt andet vil forberede og skrive referater af direktionens møder med bl.a. institutterne, forberede direktionens møder i regi af Danske Universiteter, samt løse opgaver i relation til DTU’s aktiviteter i hele Danmark og DTU’s impact i samfundet. Du vil også skulle håndtere ad hoc administrative opgaver og policy-opgaver, samt bidrage til forberedelse af DTU’s deltagelse i Folkemødet.
Om dig
For at trives i stillingen vil det være en fordel, hvis du har erfaring med eller mod på at arbejde med ledelsesbetjening. Dette inkluderer bl.a. referatskrivning, udarbejdelse af notater og præsentationer. Din interesse for uddannelses- og forskningspolitik i et universitetsperspektiv, samt forståelse for universiteternes betydning for samfundet, vil også være værdiful i jobbet.
Vi ser for os, at du er nyuddannet, og at du har en relevant kandidatuddannelse og evt. erfaring med ledelsesbetjening samt policy- og analysearbejde, herunder arbejde med administrative processer.
Vi ser gerne, at du:
Vi tilbyder
Du bliver en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitution og en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du bliver en del af et dynamisk hold, hvor vi arbejder tæt sammen og hvor arbejdet foregår i en uformel omgangstone med plads til humor. Du får stor indflydelse på dine opgaver og fleksible rammer for arbejdet, og du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling. Vi tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling i jobbet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten for akademikere i staten.
Stillingen er på 37 timer om ugen og du ansættes som fuldmægtig.
Forventet tiltrædelsesdato er 1. juli 2025 med arbejdssted på DTU’s campus i Lyngby.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 23. maj 2025.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til direktør John Sarborg Pedersen på 2367 3548 eller kontorchef Camilla Mørk på 2246 9201.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.