Brænder du for at være virksomhedens ansigt udadtil, kan du smile i en telefon og elsker du at hjælpe andre? I så fald kan du være vores nye kollega.
Stillingen er til besættelse pr. 15. november 2025 eller snarest muligt derefter.
Teamet Rigsadvokatens Service- og logistiksektion består af 8 medarbejdere, som varetager mange forskelligartede opgaver. Teamet varetager primært opgaver inden for tre serviceområder:
- Reception, som både indbefatter front desk og et back office.
- Facility Management, herunder drift og vedligeholdelse af bygninger, kontraktstyring, sikkerhed mv.
- Produktion og service, som primært håndterer kvalitetssikring og produktion af sagsmateriale til brug i retten.
Den ledige stilling er som front desk medarbejder i receptionen.
Om stillingen Rigsadvokatens reception består af to funktioner. En front desk medarbejder og en back office medarbejder. Mens back office medarbejderen primært varetager en række administrative opgaver, er det front office medarbejderens opgave at besvare og viderestille telefonopkald og modtage gæster, men også løse en række andre opgaver relateret til receptionen.
Eksempler på daglige opgaver
- Besvarelse og viderestilling af telefonopkald, ca. 50-70 daglige opkald
- Modtage og registrere gæster
- Håndtering af ud- og indgående post
- Udstede og administration af adgangskort
- Administration af tjenestecykler, taxabonner, brobizz mv.
- Klargøring af fredagsmorgenmad
- Andre mindre administrative opgaver i relation til receptionen
På trods af opdelingen mellem front desk og back office, er det receptionsteamets opgave at supplere hinanden og overtage hinandens opgaver i forbindelse med ferie, travlhed o.l.
En stor del af opgaverne vil være rutinepræget, mens nogle sjældent forudses. Du skal derfor være omstillingsparat, men i stor grad også kunne trives med faste opgaver.
Dig Du skal brænde for at yde god service, både over for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere.
Du skal være en teamplayer, da vi er et mindre team, hvor alle hjælper hinanden.
Du skal have god erfaring med at arbejde i diverse it-systemer herunder Office pakken, ligesom du skal være god til at god til at formulere dig skriftligt og være fortrolig med at tale engelsk.
Du skal derudover være:
- Mødestabil
- Pligtopfyldende
- Grundig
- Selvstændig
- Omstillingsparat
- Præsentabel og imødekommende
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, herunder erfaring med administrative opgaver.
Derudover skal du være indstillet på at arbejde i en politisk styret organisation med høj vægt på struktur og faste retningslinjer.
Os Den centrale anklagemyndighed består af ca. 350 medarbejdere fordelt på flere embeder.
Her arbejder bl.a. jurister, økonomer, journalister, it-medarbejdere, administrativt personale og studerende sammen om at løse de mangeartede opgaver.
I anklagemyndigheden arbejder vi for at skabe retssikkerhed og sikre, at straffesager altid bliver behandlet på en retfærdig måde. Vores kerneopgave er at retsforfølge strafbare forhold og bidrage til, at Danmark er et af verdens førende retssamfund.
Løn- og ansættelsesvilkår Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten.
Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen (inkl. frokost) inden for tidsrummet kl. 08.00-16.00.
Stillingens ansættelsesområde er den centrale anklagemyndighed. Dit primære arbejdssted bliver Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, København K.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Ansættelse i anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Søger du? Har du lyst til at blive en del at den centrale anklagemyndigheds Service- og logistiksektion, skal du sende en motiveret ansøgning, CV og andre relevante bilag via linket.
Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte service- og logistikchef Susan Reimer på mail
SRJ@ankl.dk.
Ansøgningsfristen er fredag den 9. oktober 2025.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.
Du kan læse mere om anklagemyndigheden på
www.anklagemyndigheden.dk