Administrativ medarbejder til Studiekontoret ved Hærens Sergentskole i Varde

fuldtid
Administrativ medarbejder til Studiekontoret ved Hærens Sergentskole i Varde
  • Varde Kaserne
  • Hjertingvej 127, 6800 Varde
Administrativ medarbejder til Studiekontoret ved Hærens Sergentskole i Varde

Besidder du viden om administration af uddannelser, planlægning, optimering af hverdagsprocesser og digitalisering – og elsker du at skabe orden, kvalitet og en god service i en organisation i forandring? Så har du nu mulighed for at blive vores nye administrative medarbejder på Studiekontoret ved Hærens Sergentskole i Varde – en stilling med ansvar, samarbejde og masser af faglig variation.

Om os

Hærens Sergentskole er en del af Forsvarsakademiet. Vi uddanner korporaler, sergenter og oversergenter til alle Hærens våbenarter. Derudover er skolens studiekontor koordinerende og ansvarlige for den akkrediterede militære akademiuddannelse for mellemledere i Forsvaret.

Studiekontoret består af tre engagerede kollegaer, der sammen med resten af staben sikrer professionel drift og service på tværs af uddannelserne. Vi samarbejder tæt med Forsvarsakademiet, Hærkommandoen, de øvrige værns sergentskoler samt civile uddannelses- og HR-institutioner.

Vi prioriterer trivsel, nysgerrighed og et godt samarbejde – og vi har både faglighed og humor med i hverdagen.

Om stillingen

Hos os bliver du en central del af vores studieadministrative drift. Du får ansvar for en række faste opgaver, og bliver en vigtig del af den fortsatte udvikling og digitalisering af vores arbejdsgange.

Dine primære opgaver vil være:

  • Daglig studieadministration – f.eks. oprettelse af moduler, tilmeldinger, ajourføring af studieoplysninger, eksaminer og journalisering
  • Booking og håndtering af uddannelsesfaciliteter
  • Kontakt med uddannelsesansvarlige og undervisere
  • Mailkorrespondance samt personlig og telefonisk betjening af studerende, undervisere og samarbejdspartnere
  • Bidrage til kvalitetssikring af uddannelserne, herunder planlægning og gennemførelse af undervisnings- og uddannelsesevalueringer
  • Vedligeholdelse og opdatering af data, studieordninger og uddannelsesbeskrivelser
Vi lægger vægt på, at du har lyst til at byde ind med idéer og bidrage til et godt, fagligt fællesskab i et mindre, men dygtigt team.

Om dig

Vi søger en kollega, der er serviceminded, systematisk og engageret, og som trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og kontaktflader.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en kontoruddannelse eller tilsvarende administrative færdigheder, eksempelvis fra tidligere tjeneste som stabs- eller kontorhjælper
  • Har gode IT- færdigheder, og måske erfaring med studieadministrative systemer som eksempelvis ”Plan2Learn”, ”ESAS”, ”Defgo”, eller ”SAP-HR”
  • Har fokus på detaljer, overblik og arbejder systematisk
  • Er selvstændig, initiativrig og samarbejdsorienteret
  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver og mennesker
Det er ønskeligt at du har erfaring med offentlig administration, kvalitetssikring eller uddannelsesområdet – men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig i stillingen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Varde.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for studiekontoret Niels Møller Christensen på telefon 2949 9445.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet

Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.



Log ind