Frivillighedskoordinator til projekt Med i LIVet hos foreningen LIV i Trivsel
Brænder du for at gøre en forskel for børn, unge og deres familier? Har du erfaring med frivillighed og lyst til at koordinere meningsfulde indsatser i en forening i udvikling? Så er du måske den frivillighedskoordinator, vi leder efter!
Hos LIV i Trivsel arbejder vi for at styrke mental sundhed og trivsel – for familier: børn og unge og forældre. I projektet Med i LIVet tilbyder vi frivillige mentorer og rådgivning til børn, unge og forældre, der har brug for støtte i hverdagen. Projektet bygger på fællesskab, engagement og samarbejde – og her spiller du som frivillighedskoordinator en helt central rolle.
Om Foreningen LIV i Trivsel
Foreningen LIV i Trivsel blev stiftet i 2024 med en tydelig vision: at styrke børn og unges mentale sundhed og skabe et godt og trygt hverdagsliv.
Vores mission er at udvikle og drive indsatser, der på tværs af sektorer skaber sammenhængende hjælp til børn, unge og familier. Hjælpen skal ikke opleves fragmenteret, men koordineret og tæt knyttet til barnets eller den unges hverdag.
Siden opstarten har foreningen været i hastig udvikling. Vi har etableret stærke samarbejder med blandt andre Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Steno Diabetes Center, og Fritidsvejledningen i Odense, ligesom vi løbende indgår i dialog med kommunale forvaltninger om, hvordan vi sammen kan skabe varige løsninger.
Foreningen arbejder med både konkrete familieforløb, vidensopbygning og partnerskaber, og vi oplever en stigende efterspørgsel efter vores tilgang. Læs mere om organisationen på www.livitrivsel.dk
Hvad går jobbet ud på?
Som frivillighedskoordinator bliver du en del af en organisation med høje ambitioner, stærk faglighed og et klart mål: at omsætte eksisterende viden til reel forandring for børn, unge og familier – samtidig med at vi genererer ny viden og læring, så vi hele tiden kan blive bedre til at støtte de familier, der har brug for hjælp.
Siden 2024 har vi arbejdet på at udvikle projektet Med i LIVet med støtte fra Social- og Boligstyrelsen. Vi har nu fået bevilling for ét år mere, og fra oktober 2025 står vi over for at skalere indsatsen, så vi kan nå ud til endnu flere kommuner på Fyn og hjælpe endnu flere familier.
Som led i den nye bevilling søger vi en frivillighedskoordinator, der vil være med til at styrke og videreudvikle arbejdet med at sætte børn og unges trivsel øverst på dagsordenen og sammen med projektlederen får en central rolle i at drive projektet fremad.
Dine primære opgaver bliver at:
Hvem er du?
Vi søger en frivillighedskoordinator, der kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og trives i en rolle med stort ansvar. For at kunne varetage stillingen er det vigtigt, at du kan lede opad, skabe fremdrift og sikre løbende transparens i både dine beslutninger og resultater.
Vi forventer, at du:
Hvad tilbyder vi?
I LIV i Trivsel bliver du en del af en organisation i vækst, hvor høj faglighed, engagement og lysten til at lære går hånd i hånd. Vores team består af en bred palet af fagligheder, og vi prioriterer videndeling, sparring og et trygt psykologisk arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig frihed, kreativitet og idéudvikling. Vi tror på, at vi sammen skaber de bedste løsninger – og det er den kultur, du bliver en del af.
Som organisation kan vi tilbyde dig:
Klar til at gøre en forskel?
Hvis du kan se dig selv i rollen og har lyst til at skabe håb, trivsel og fællesskab for familier i sårbare livssituationer – så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
Send os en motiveret ansøgning og et målrettet CV, hvor du fortæller om dig selv, dine kompetencer og hvorfor du ønsker at blive en del af LIV i Trivsel. Vi er særligt interesserede i at høre om dine erfaringer med samtale og matchning, koordinering på tværs af organisationer samt evnen til at skabe og vedligeholde samarbejdsrelationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os – vi glæder os til at høre fra dig 💚
📅 Ansøgningsfrist: Der er ansøgningsfrist den 17. september.
Første samtaler afholdes den 18. og 19. september om eftermiddagen.
Hvis der vurderes behov for en 2. samtalerunde, er denne planlagt til den 24. september. Opstart er snarest muligt og senest den 1. november
📍 Arbejdssted: Sverigesgade 5, 5000 Odense C
📨 Ansøgning sendes til: izsh@livitrivsel.dk
📞 Kontaktperson: Izabella Hatt tlf. nr. 27571636
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 25–30 timer ugentligt og tidsbegrænset til projektperioden fra 1. oktober 2025 til 30. september 2026.
LIV arbejder løbende og målrettet på at sikre yderligere finansiering med henblik på at videreføre projektet. Såfremt det lykkes at rejse de nødvendige midler, vil der være mulighed for forlængelse af ansættelsen. I forlængelse heraf kan der ligeledes opstå muligheder for udvidelse af stillingen samt udvikling af nye ansvarsområder, afhængigt af projektets videre retning og organisationens behov. Straffeattest og børneattest skal vises.
LIV i Trivsel ønsker at fremme mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller funktionsnedsættelse til at søge stillingen.