Fremtidens havvind: Projektstyring, analyse og politik

fuldtid
Fremtidens havvind: Projektstyring, analyse og politik
  • Energistyrelsen
  • Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
Har du lyst til at arbejde med Danmarks klimadagsorden, og vil du være med til at skabe rammerne for den kommende, store udbygning af havvindmøller i Danmark? Har du erfaring med projektstyring, og har du lyst til at arbejde med et område med stor politisk bevågenhed og spændende, faglige udfordringer? Så er en stilling i havvindenheden i Energistyrelsen måske noget for dig.

Velkommen til kontoret for havvind I Danmark skal der ske en massiv udbygning af vedvarende energi på havet. I Energistyrelsens havvindenhed har vi det overordnede ansvar for denne udbygning. Det omfatter fx havplanlægning, udstedelse af tilladelser, gennemførelse af konkrete udbud, analyser og udarbejdelse af politiske beslutningsoplæg på området. Samlet er vi 60 medarbejdere. Vi arbejder som et tværfagligt hold med økonomer, jurister, generalister og kolleger med teknisk og miljøfaglig baggrund.

Du tilknyttes havvindenhedens Team for Analyse og Politik, som p.t. er 17 medarbejdere. Teamets arbejde omfatter særligt analyser af nye initiativer inden for havvindsområdet samt energiøer og udarbejdelse af politiske oplæg herom. Arbejdet ligger i krydsfeltet mellem analyse, jura, projektledelse, politik, indsigt i erhvervsforhold, havplanlægning og tekniske aspekter. Vi kan tilbyde en spændende og travl hverdag med varierende opgaver samt dygtige og engagerede kolleger, der hver dag løfter opgaverne med faglighed, nysgerrighed, holdånd og fremtidsansvar.

Hvad vil være dine opgaver? Vi søger 1-2 processtærke generalister, som vil være en del af arbejdet med udviklingen af havvind og energiøer i Danmark. Du vil blive ansat som fuldmægtig, og dine opgaver kan fx være:

  • Projektstyring af fx:
    • statens planer for danske havarealer
    • nye lovforslag
    • dialog og forhandling med nabolande og med EU-Kommissionen om projekter og regulering
    • analyser og oplæg om rammer for konkrete havvindmølleprojekter
    • tekniske rapporter fra konsulenthuse
  • Koordinering internt i Energistyrelsen, med vores departement og nogle gange med andre styrelser eller brancheaktører.
  • Forberedelse af beslutningsoplæg til det politiske niveau om mulige veje frem for dansk havvind og energiøer, i samarbejde med ministeriets departement.
Opgaverne tilrettelægges i samarbejde med dig som medarbejder ud fra dine interesser og kompetencer.

Du kan generelt forvente at få mange forskelligartede opgaver i en stilling hvor tingene går hurtigt, og hvor du kommer tæt på politiske beslutninger, der driver store investeringer og forandringer på det danske energiområde.

Hvem søger vi? Vi leder efter processtærke kolleger med godt humør, med interesse for både vedvarende energi og for det politiske system. Du trives med at opbygge relationer, har overblik og styr på både planer og detaljer, og du formår at fastholde fokus på fremdrift og leverancer. Vi ser gerne, at du:

  • Har en relevant uddannelse, som f.eks. statskundskaber, økonom, miljøplanlægger, civilingeniør, jurist med projektinteresse eller lignende
  • Er processtærk og har erfaring med projektledelse
  • Har interesse for det grønne område, fx teknik/energi/miljø, samt for udvikling af politik
  • Er professionel og befinder dig godt med embedsrollen, som handler om faglig rådgivning
  • Tager ansvar for fremdrift og fælles opgaver
  • Kan lide at arbejde i en travl hverdag, til tider med korte deadlines og andre gange med langsigtede projekter
  • Kan præsentere komplekst materiale præcist og kortfattet i både tekst og tale
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til god, kollegial holdånd
Stillingsbetegnelsen er fuldmægtig, og stillingen er tiltænkt ansøgere med enten et par års erfaring eller nyuddannede. Det vil blive vurderet som en fordel, hvis du har et par års relevant erhvervserfaring fra fx staten, en politisk styret organisation, energisektoren eller konsulentbranchen. Alternativt fra fx frivilligt arbejde eller studenterjobs.

Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om ansættelse som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse eller konsulent. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved enhedschef Jonas Fogh Axelgaard på mail: joax@ens.dk eller tlf: +45 41 62 36 01 eller teamleder Katrine Emilie Andersen på mail: kean@ens.dk eller tlf: +45 33 92 74 49.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget.

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 19. maj 2025, og der afholdes samtaler i ugen efter.

Forventet startdato er 1. august 2025.


Log ind