I forbindelse med opstart af to nye kliniske forskningsprojekter søger Forskningsenheden i Afdeling for Psykoser en projektmedarbejder med psykiatrisk erfaring til en fuldtidsstilling.
Vi søger en medarbejder, som har lyst til og interesse for et tæt klinisk samarbejde med personale og patienter på vores afdelinger og ambulatorier i forbindelse med vores forskning. Har du mod på det, så er det dig, vi søger!
Hvem er vi?
Afdeling for Psykoser er en del af Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien og Psykiatrien i Region Midt. Afdelingen har godt 400 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, og vi behandler især patienter med skizofreni. Afdelingen ledes af en overlæge og oversygeplejerske og består af tre alment psykiatriske sengeafsnit, et rehabiliteringsafsnit, to ambulante klinikker samt en forskningsenhed. Som projektmedarbejder bliver du ansat i Forskningsenheden under ledelse af lektor Ole Köhler-Forsberg. Der er 14 fuldtidsansatte i Forskningsenheden, og du vil bl.a. komme til at arbejde med: Et klinisk lodtrækningsforsøg der undersøger nye medikamenter for behandlingsresistent depression, en undersøgelse omkring en ny metode til at måle lithiums blodkoncentration, og et klinisk kohorte-forsøg på patienter med skizofreni.
Arbejdsopgaverne indebærer bl.a.:
Ønskede kvalifikationer og kompetencer
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et alsidigt job med faglig udvikling gennem deltagelse i Forskningsenhedens kliniske forskningsprojekter. Vi giver dig en grundig oplæring i de specifikke kompetencer, som er nødvendige i forbindelse med forskningsprojekterne.
Vores arbejdsplads er en velfungerende tværfaglig enhed, hvor du bliver en del af et aktivt og internationalt præget forskningsmiljø med gode kollegaer. Vi værdsætter, at vi kan hjælpe hinanden, og at der er god kommunikation og plads til humor. Et par gange om året, afholder vi sociale arrangementer, som vi håber, du vil tage aktiv del i.
Startdato og ansættelsens varighed
Stillingen er en 4-årig fuldtidsstilling med evt. mulighed for forlængelse. Ansættelsesstart er den 1/4-2026 eller snarest muligt derefter. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagtimerne, men der kan forekomme arbejde uden for dagstid og i weekender.
Ansøgningsfrist er fredag d. 2. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af uge 2.
Yderligere oplysninger
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til læge og lektor Ole Köhler-Forsberg
(karkoe@rm.dk)
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.