Forretningsfører eller skolesekretær med flair for tal til Egebakkeskolen

fuldtid
Forretningsfører eller skolesekretær med flair for tal til Egebakkeskolen

Vil du spille en central rolle i den økonomiske og administrative drift på en skole med klare værdier og et stærkt fællesskab?

Vi søger en engageret og erfaren forretningsfører eller en talstærk sekretær. Vi er på udkig efter dig, som med overblik, ansvarlighed og menneskelig forståelse kan gå foran i arbejdet med skolens økonomi og administration.

Om Egebakkeskolen

Egebakkeskolen er en fri grundskole i Brabrand, som bygger på et kristent livssyn på folkekirkelige værdier. Det forpligtende fællesskab er en bærende værdi hos os.

Egebakkeskolen er en skole i vækst, hvor du møder 328 elever, dygtige medarbejdere, en engageret forældrekreds samt et ledelsesteam og en administration, som arbejder tæt sammen om at løse opgaverne.

Vi søger en medarbejder, der:

·      Har solid erfaring med økonomi og administration – gerne fra skoleverdenen, men ikke et krav

·      Har erfaring med lønadministration og bogføring

·      Har en relevant administrativ uddannelse

·      Har flair for systemer og arbejder struktureret og selvstændigt

·      Kan være skolens imødekommende og professionelle kontaktperson i telefon og på mail

·      Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart med både forældre, kolleger og samarbejdspartnere på alle niveauer 

·      Er struktureret, selvstændig og ansvarsbevidst

·      Er vant til at arbejde med IT-systemer inden for økonomi og administration vi bruger bl.a. Tabulex Tea, Trio og DSA-løn  

·      Kan holde overblikket, også når der er mange bolde i luften

·      Har forståelse for skolens pædagogiske virkelighed og værdier

Dine primære opgaver:

·      Lønkørsel og lønadministration

·      Bogføring og regnskabsopgaver

·      Elevadministration

·      Daglig økonomistyring og budgetopfølgning

·      Generel administration og servicering af skolens ledelse og medarbejdere

Vi tilbyder:

·      En meningsfuld og alsidig stilling i et velfungerende arbejdsfællesskab med god tone og godt humør

·      Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og udvikling

·      Mulighed for at sætte dit præg på skolens økonomi og administration

·      Tæt samarbejde med en engageret skoleledelse og kompetente medarbejdere

·      En stilling, hvor du får stor frihed og fleksibilitet ift. at prioritere og planlægge din egen arbejdsdag

Hvornår og hvordan?

Ansættelse sker senest pr. 1. januar 2026. Det er også en mulighed, at du ansættes tidligere end den 1. januar, hvis din situation tillader det.

Vores nuværende forretningsfører ønsker at give opgaverne godt videre til dig. Hun er derfor fleksibel ift. fratrædelsesdato, så der kan komme et overlap i ansættelsen, hvor du som ny medarbejder kan komme godt ind i tingene sammen med vores nuværende forretningsfører.

Arbejdstiden kan aftales til mellem 32 og 37 timer ugentlig.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er søndag den 7. november. 2025, og vi planlægger at holde samtaler i uge 46.

Ansøgningen sendes til: egebakkeskolen@egebakkeskolen.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jens Peter Vrist på tlf. 51576430 eller mail jp@egebakkeskolen.dk

Log ind