Fonden Clemens søger faglig stærk socialpædagog med erfaring fra området til at supplere vores team på Vejløvej.
Vi søger en medarbejder, der brænder for at arbejde med unge med svære traumer, adfærdsmæssige vanskeligheder og massive problematikker, der kræver en særlig indstilling fra de voksne, der er omkring dem. En medarbejder, der har lyst til at arbejde mentaliserende og miljøterapeutisk og kan bidrage med høj faglighed og erfaring fra området.
Afdelingen
Fonden Clemens har 5 huse fordelt på Sydsjælland, og vi søger en socialpædagog til vores afdeling i Vejløvej, hvor vi kan modtage unge mellem 10 og 18 år. På Vejløvej bor vores unge med de sværeste udviklings – og adfærdsmæssige forstyrrelser, der kræver tæt voksenkontakt, tydelige rammer og et velstruktueret miljø med fokus på at skabe sikkerhed, forudsigelighed og udvikling.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med blandede vagter med opstart januar 2026
Hos os arbejder man primært eftermiddag, aften og nat. Man arbejder derudover hver anden weekend (enten lørdag eller søndag), deltager i behandlingsture og indgår i en turnus om jul og nytårsvagter.
Løn mellem 36.000 og 40.000 kr plus pension svarende til 13,5% af lønnen, hvoraf 1/3 er eget bidrag og 2/3 er arbejdsgiverbetalt.
Erfaring og uddannelse som pædagog er en forudsætning for ansættelse. Ligeledes er kørekort til almindelig bil et krav.
Ansøgningsfrist 17. november på mette@fondenclemens.dk. Skriv ”Pædagog” i emnefeltet. Vi holder samtaler løbende.
For mere info om fonden se www.fondenclemens.dk