Fodlænkeafdelingen Aalborg, tjenestested i Aarhus, søger et antal medarbejdere til nyoprettede stillinger

fuldtid
Fodlænkeafdelingen Aalborg, tjenestested i Aarhus, søger et antal medarbejdere til nyoprettede stillinger
  • KiF Aarhus
  • Åboulevarden 70, 8000 Aarhus C
Er du god til at arbejde med mennesker og har lyst til at indgå i et dynamisk, tværfagligt team med fokus på at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet?

Som led i udvidelsen af fodlænkeordningen pr. 1. februar 2026 – en del af den kommende strafreform 2026-2029 – tilføres fodlænkeafdelingen i Aalborg nye ressourcer. Vi søger derfor engagerede og ansvarlige kolleger til nyoprettede faste fuldtidsstillinger med opstart den 1. februar 2026. Stillingerne indgår i fodlænkeafdelingen i Aarhus samlede vagtstruktur med både hverdags-, weekend- og helligdagsvagter.


Dine opgaver

  • Udarbejdelse af egnethedsvurderinger og sagsbehandling i forbindelse hermed
  • Iværksættelse af afsoning
  • Kontrol og tilsyn med personer, der afsoner fængselsstraf i eget hjem
  • Socialfagligt arbejde omkring klienters problemstillinger under afsoning
  • Diverse afgørelser under afsoningen – herunder om løsladelse
  • Samarbejde med relevante samarbejdspartnere, bl.a. kommuner, misbrugscentre m.m.
  • Skiftende arbejdstider, herunder vagter uden for normal arbejdstid

Hvem er du?

  • Du er uddannet socialrådgiver eller har lignende relevant uddannelse
  • Du er fagligt velfunderet og kan bevare roen i konfliktsituationer
  • Du har brugt din uddannelse i praksis
  • Du har indgående erfaring med at arbejde skriftligt, herunder at lave vurderinger
  • Du formulerer dig sikkert og præcist såvel skriftligt som mundtligt
  • Du har flair for og evner sagsbehandling
  • Du udviser overblik og evner at fastholde det i komplekse situationer
  • Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel og anerkendende i din tilgang til andre
  • Du er indstillet på en travl hverdag
  • Du er indstillet på skiftende arbejdstider (aften/nat/weekend/helligdage – herunder jul/nytår)
  • Du har kørekort

Vi tilbyder

  • Gode og erfarne kolleger
  • Et interessant arbejdsfelt
  • Faglig vejledning
  • Et arbejde, hvor du kan være med til at præge hverdagen
  • Supervision og sundhedsordning
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og godt humør på arbejdspladsen

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet for overenskomstansatte er Danmarks fængsler og for tjenestemænd er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Nordjyllands arrester og tilsyn, Fodlænken Aalborg, Lyngvej 3, 9000 Aalborg. Dit primære arbejdssted vil dog være Paludan Müllersvej 82, 8210 Aarhus.

Stillingerne er på 37 timer.


Hvem er vi?
Fodlænkeenheden forestår afsoning af fængselsstraf i eget hjem i Midt- og Nordjylland med udkørsel fra Aalborg, Holstebro og Aarhus. Enheden består aktuelt af 37 medarbejdere, omfattende socialrådgivere, fængselsbetjente og administrativt personale, samt 2 enhedsledere. Arbejdet udføres i dette tværfaglige team, hvor der er et tæt samarbejde om alle afsonere.

Fodlænken Aalborg hører organisatorisk under Nordjyllands arrester og tilsyn.


Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 21. november 2025.

Vi forventer at holde samtaler den 2. december 2025. Samtalerne afholdes på Paludan Müllersvej 82 2 sal, 8210 Aarhus.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere spørgsmål
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fodlænkeenheden ved enhedsleder Lærke Lauritzen på tlf. 7255 8950 eller Enhedschef Mette Olesen på tlf. 7255 7624.

Log ind