Flyteknikere/ flymekanikere med fokus på kvalitet og luftfartskultur ved Kampflyværkstedet Aalborg Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

fuldtid
Flyteknikere/ flymekanikere med fokus på kvalitet og luftfartskultur ved Kampflyværkstedet Aalborg Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
  • Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg
  • Lufthavnsvej 46, 9400 Nørresundby
Brænder du for kvalitet og sætter du en ære i det gode håndværk? Vil du være en del af et hold, hvor kulturen er stærk, og hvor hver eneste flydel behandles med den største respekt?

Hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste ved vi, at der ikke findes genveje, når det handler om luftfartssikkerhed. Vi søger uddannede flyteknikere eller flymekanikere til vores vedligeholdelsesafdeling, som deler vores passion for præcisionsarbejde og kompromisløs kvalitet.

Om os

Vi varetager maintenance af helikoptere og kampfly samt komponentvedligeholdelse. Du får i alt 360 kolleger, der arbejder på 7 forskellige specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion.

Vi består overvejende af civile medarbejdere. Vi har en værkstedsleder, 8 assisterende værkstedsledere, 42 kollegaer med blandet baggrund samt 5 flymekanikerlærlinge.

Vi er en unik arbejdsplads, hvor der skal leveres høj kvalitet i arbejdet inden for flyvedligeholdelse og dokumentation.

Vi vægter et højt fagligt niveau, og vi værdsætter det sociale miljø på arbejdspladsen, som baseres på tryghed, tillid og gensidig respekt. Sikkerheden er en naturlig del af hverdagen.

"Hos os er der højt til loftet, og rammerne er vide, men når det gælder, løfter vi i flok. Der er plads til personlig udvikling, og her er det dig, der sætter grænserne for hvor højt, du vil flyve. Jeg vil personligt sige, det er verdens bedste arbejdsplads", fortæller Christian Dokleder.

Du får mulighed for faglig og personlig udvikling. Du har som regel fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden, så du også kan få privatlivet til at balancere.

Du får en unik mulighed for at bruge dine færdigheder i en virksomhed, hvor dit arbejde direkte påvirker sikkerheden for tusindvis af mennesker – et ansvar, vi alle værdsætter.

Vi tilbyder:

  • Et specialiseret miljø: Arbejde med unikke flytekniske opgaver, der sjældent ses andre steder.
  • Fokus på faglighed: Du får dygtige og passionerede kolleger, der sætter en ære i deres arbejde, og et miljø, hvor viden deles
Om stillingerne

Din hverdag vil centrere sig om at sikre, at eftersyn, vedligeholdelse, reparation og test af F-16 fly lever op til de højeste standarder. Du vil arbejde med opgaver, hvor din tekniske viden og dit håndelag er afgørende:

  • Inspektion og reparation af F-16 flystel og komponenter
  • Udførsel af alle relevante eftersyn på F-16
  • Udskiftning af flydele og flykomponenter
  • Fejlsøgning
  • Test af systemer på fly
  • Sikring af, at den tekniske finish er perfekt, og at alle tolerancer overholdes – intet mindre er acceptabelt.
  • Dokumentation af alt udført arbejde i henhold til luftfartsstandarder
Rejseaktiviteter vil i mindre grad kunne forekomme blandt andet i forbindelse med din kompetenceudvikling.

Om dig

Du er uddannet flytekniker eller flymekaniker.

Vi søger en kollega, der er mere end blot en dygtig tekniker – du skal have en indgroet stolthed i dit arbejde og passe ind i vores dedikerede kultur:

  • Håndelag: Du har et exceptionelt godt håndelag og en dokumenteret sans for detaljen og den perfekte finish.
  • Kvalitetsbevidst: Vi arbejder med flyvedligeholdelse, så du er kompromisløs med hensyn til kvalitet og sikkerhed. Du har erfaring med eller interesse i at arbejde efter strenge industrielle standarder.
  • Kultur & Værdier: Du er en holdspiller, der trives i et miljø med en stærk faglig stolthed, og hvor kollegial sparring er essentielt for at løse selv de vanskeligste opgaver.
  • Sprogligt: Du taler og skriver dansk. Engelsk på et niveau, hvor du kan læse teknisk dokumentation, er nødvendigt.
Ansættelsesvilkår

Bemærk stillingen er slået op civilt og militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Aalborg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at værkstedsleder Frank Kjærup på telefon 2555 2897.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470. Træffes ikke i perioden fra og med 19. december 2025 til og med 4. januar 2026.

Ansøgningsfristen er den 30. januar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Log ind