Manchet Er du klar til at skrue på fly og blive en vigtig del af et stærkt team?
Vi leder efter en flymekaniker/flytekniker, der vil være med til at holde Forsvarets fly i topform. Hos os får du både ansvar, udvikling og et fællesskab, hvor vi løfter i flok. Sammen er vi stærkere og vi har brug for dig.
Om os Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er stedet, hvor hænderne skrues godt fast, og hvor vi sørger for, at alt fra fly til køretøjer og skibe kan levere, når det gælder. Vi er ca. 1700 kolleger – både civile og militære – og hos os får du både professionelt samarbejde og plads til at udvikle dig.
På LUFT-området er vi over 650 medarbejdere, der bl.a. driver flymekanikeruddannelsen, og vi har værksteder i både Karup og Nørresundby.
Om stillingen På T-17 værkstedet i Karup vil du blive en del af et team på 10 medarbejdere, der arbejder tæt sammen. Din primære rolle er at være klarmelder på T-17 flyene (test / skole-flyvninger) men du får også fingrene i inspektioner, reparationer og udskiftninger af alt fra flystel til vinger og komponenter samt motor/propel.
Flyene er blevet opdateret løbende og har nu et glass cockpit ( Garmin 500 ) se mere her:
https://www.fmi.dk/DA/nyheder/2024/t-17-traningsfly-version2.0-mod-nye-hojder/ Du får selvfølgelig oplæring i T-17 typen og vi sørger for, at du hele tiden udvikler dine kompetencer med kurser og sparring. Rejser til kurser og opvisninger kan forekomme – men hverdagen er primært på værkstedet i Karup.
Om dig Vi leder efter dig, der:
- Er uddannet flymekaniker eller flytekniker og har interesse for fly der kan flyve bla. Aerobatik / formation / opvisning
- Kan dansk og engelsk på et godt fagligt niveau
- Har et grundlæggende kendskab til IT
- Er kvalitetsbevidst, fleksibel og en holdspiller
- Kan lide at holde sig i fysisk god form (træning i arbejdstid)
Hos os får du en aktiv hverdag med ansvar, udvikling og støtte fra dygtige kolleger, der altid er klar til sparring.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Peder Morthorst Jensen på 2064 4866.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 9. november 2025. Samtaler forventes afholdt snarest herefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.