Finanstilsynet søger en vicekontorchef til tilsyn med markedsrisiko i kreditinstitutter

fuldtid
Finanstilsynet søger en vicekontorchef til tilsyn med markedsrisiko i kreditinstitutter
  • FINANSTILSYNET
  • Århusgade 110 110, 2100 København Ø
Har du lyst til at lede et team der fører tilsyn med markeds- og modpartsrisikoområdet i danske kreditinstitutter? Og vil du være med til at sikre, at de internationale regler på derivatområdet samt markeds- og modpartsrisikoområdet også passer i en dansk virkelighed? Så har vi brug for dig til at lede vores markedsrisikoteam i det daglige og det faglige. Teamet er en del af kontoret for de mellemstore banker.

Hvem er vi?
Hos os vil du blive en del af et kontor med 27 medarbejdere, som primært er økonomer, jurister og bankuddannede. Kontoret er delt i 3 teams med hver deres vicekontorchef.

  • Et team som har ansvar for det overordnede løbende tilsyn med de mindste SIFI pengeinstitutter og mellemstore pengeinstitutter.
  • Et team som har ansvar for regler om god governance i finansielle virksomheder, herunder kravene til ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (fit & proper). Teamet fører også tilsyn med regler om aflønning, diversitet og sund virksomhedskultur.
  • Et team som har ansvar for tilsynet på markeds- og modpartsrisikoområdet, samt IRRBB på tværs af alle danske penge- og realkreditinstitutter. Teamet har også ansvar for regler om håndtering af derivater, EMIR.
Du vil blive vicekontorchef i det sidste af de 3 teams, markedsrisikoteamet. Teamet består af 8 dygtige medarbejdere der løser opgaverne i tæt samarbejde.

Hvilke opgaver skal du løse?
Markedsrisikoteamet har ansvaret for at føre tilsyn med kreditinstitutternes markeds- og modpartsrisici, IRRBB, samt håndtering af derivater. Tilsynsarbejdet foregår bl.a. via løbende overvågning og analyser af dataindberetninger fra kreditinstitutterne, risikovurderinger, dialog med interessenter i branchen, samt ved gennemførelse af inspektioner i institutterne. Herudover deltager vi i EU-arbejdet omkring udformning af regler og tilsynspraksis på områderne.

Vi arbejder med komplekse og interessante økonomiske og juridiske problemstillinger, som har stor samfundsmæssig interesse, og vi skal følge med udviklingen. En god forståelse af kreditinstitutters forretningsmodel og risici er derfor vigtig for at få succes i rollen, ligesom en god forståelse af finansielle markeder og finansielle instrumenter er.

Du vil sammen med kontorchefen have ansvaret for den løbende tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne i markedsrisikoteamet. Du vil både skulle løse egne opgaver selvstændigt, og fungere som sparringspartner og teamleder for markedsrisikoteamets medarbejdere. Du vil skulle fokusere både på at udvikle teamets opgaveløsning og den enkelte medarbejders kompetencer.

Derudover er det vigtigt at du kan bidrage til at skabe struktur i teamet og sætte gode rammer for medarbejderne, så de understøttes bedst muligt i opgaveløsningen. Vi har altid flere spændende problemstillinger at kaste os over, end vi har tid. Prioritering er afgørende i dagligdagen, så vi sikrer at vi arbejder risikobaseret og bruger vores kræfter der hvor de har størst effekt.

Du vil skulle samarbejde og spare med medarbejdere på tværs af huset, da teamets arbejdsopgaver involverer en tæt dialog med andre kontorer i Finanstilsynet. Du vil derudover sammen med kontorchefen og kontorets øvrige 2 vicekontorchefer deltage i planlægningen og udviklingen af kontoret, samt i den løbende udvikling af tilsynet med virksomhederne.

Hvad forventer vi af dig?
Du har erfaring med eller har lyst til at prøve dig selv af i forhold til ledelsesmæssige opgaver. Vi forestiller os, at du bliver motiveret af at få et stort fagligt ansvar i et tværfagligt miljø. Du er fagligt dygtig og har et godt kendskab til den finansielle sektor og finansielle markeder.

1. Du er ansvarsfuld, resultatorienteret og god til at prioritere: Som vicekontorchef har du medansvar for fremdrift i kontorets opgaver. Du tager ansvar for, at teamet når i mål med sine opgaver, blandt andet ved at prioritere og tilpasse opgaverne efter behov. Du bestræber dig altid på at levere arbejde af høj kvalitet inden for de relevante tidsrammer og formår at prioritere både dine egne og teamets arbejdsopgaver herefter. Det er desuden afgørende, at du kan bevare overblikket i en travl hverdag.

2. Du har gode samarbejdsevner: Du er nysgerrig, har en åben og positiv tilgang og er ikke bange for at stille spørgsmål. Du skal kunne sparre med kolleger, og derfor er det vigtigt, at du har let ved at skabe gode samarbejdsrelationer, som understøtter at alle relevante kompetencer bliver bragt i spil.

3. Du har lyst til at arbejde i et højt tværfagligt: Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt i organisationen, og det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer i og uden for organisationen. Du motiveres af at arbejde i et tilsynsfagligt miljø med kollegaer, der ikke nødvendigvis har de samme faglige og erfaringsmæssige kompetencer som dig.

4. Du interesserer dig for det finansielle område: Du motiveres af at kunne få indflydelse på en vigtig samfundsopgave og samtidig beskæftige dig med et udfordrende fagområde. Du har en åben og positiv tilgang til forskelligartede opgaver indenfor dit felt.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er uddannet økonom, f.eks. cand.scient.oecon. cand.polit., cand.oecon., cand.merc., AEF/FIR eller tilsvarende.
  • har erfaring med finansielt tilsyn, finansielle markeder og kreditinstitutters risikostyring.
  • erfaring som teamleder eller lignende vil være en fordel.
Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Du vil blive indplaceret som chefkonsulent med et funktionstillæg, da du i rollen som vicekontorchef vil have fagligt ledelsesansvar. I forbindelse med ansættelse skal straffeattest fremvises.

Som medarbejder i Finanstilsynet tilbyder vi dig også et internt karriere- og kompetenceprogram, flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning og en række medarbejderforeninger med fokus på bl.a. vin, fodbold, skak, løb og badminton.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den 10. november. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til underdirektør Anne-Sofie Reng Japhetson på tlf. 41 93 35 31.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på 91 33 70 61.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Log ind