Vi søger en Financial Controller / økonomi-medarbejder, til en stilling i økonomiafdelingen hos Ren Forsyning Mariagerfjord A/S.
Du vil komme til at arbejde med bogføring og økonomistyring for både administration og de tre fagområder: Affald, drikkevand og spildevand.
Økonomiafdelingen består 6 ansatte inklusive afdelingsleder. Her varetager vi en lang række økonomirelaterede opgaver som debitor- og kreditorbogholderi, lønadministration, forbrugerservice ift. opkrævninger, ledelsesrapportering, økonomisk ledelsesstøtte herunder business cases, budgettering, årsregnskab og indberetninger til myndigheder.
Du vil i høj grad kunne påvirke stillingens indhold på sigt.
Dine primære arbejdsopgaver omhandler:
Øvrige ansvarsområder
Vi anvender Microsoft Dynamics 365 Business Central som ERP-system. Vi påregner brug af Microsoft Power BI som økonomisk ledelsesrapporteringsværktøj.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som HD i regnskab eller lignende.
Det er et krav at du kan bogføre, har kendskab til dansk moms og ved hvad en afstemning er. Du har flere års erfaring med økonomistyring, gerne i en mindre virksomhed. Kendskab til forsyningsbranchen vil være et plus.
Erfaring med D365BC eller Navision vil være en fordel. Godt kendskab til brug af Excel og Microsoft Power BI vil være et plus. Derudover er erfaring med, eller interesse for lønadministration noget, vi vægter højt.
Herudover forventer vi at:
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, men vi er også fleksible ift. nedsat tid, hvis det efterspørges af den rette kandidat.
Om Ren Forsyning Mariagerfjord A/S
Forsyningskoncernen består af Ren Forsyning Mariagerfjord A/S der er moderselskab for to drifts-datterselskaber. Driftsselskaberne arbejder indenfor affald, genbrug, drikkevand og spildevand i primært Mariagerfjord Kommune. Vi er 80 - 90 medarbejdere afhængig af sæson. Vi er en forsyningskoncern, der arbejder målrettet på at optimere affaldshåndtering, sikre rent drikkevand og effektivt rense spildevand.
På kontoret i Hadsund er vi 25 administrative medarbejdere, der arbejder sammen om at sikre høj kvalitet og tidssvarende effektivitet i vores ydelser. Vi vil gerne være en drivkraft for den grønne omstilling i Mariagerfjord Kommune området.
Hos os er god humor, kundevenlighed og godt samarbejde nøgleordene. Vil du være med til at drive en effektiv og bæredygtig organisation og er du god til at tage ansvar og stille krav til kvaliteten af dit arbejde, så kan det meget vel være dig, vi har brug for.
Praktiske oplysninger
Dit mødested vil være drifts- og administrationsbygningen på Islandsvej 7, 9560 Hadsund.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for økonomi, Arne Stensgård Poulsen, på telefon 24 69 72 00 eller mail: asp@renform.dk.
Ansøgningsfristen er fredag d. 10. oktober, men vi behandler ansøgninger løbende, og indkalder til samtaler løbende.
Så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest inden ansøgningsfristen.
Vi behandler din ansøgning fortroligt.
Tiltrædelse pr. 1. december 2025 eller 1. januar 2026.
Læs mere på www.renform.dk
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og fastsættes ud fra dine kompetencer og erfaring.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fri telefon, fitness- og kantineordning.
Ren Forsyning Mariagerfjord A/S opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.