Feriepartner Bornholm søger yderligere en Ejerrådgiver
Vi søger yderligere en dygtig og engageret ejerrådgiver til vores bureau i Aakirkeby. Er du god til rådgivning og vedligeholdelse af samarbejder? Kan du se dig selv i en spændende stilling i en succesfuld virksomhed indenfor turisme? Så kan der være dig vi søger!
Arbejdsopgaver:
Dit primære arbejdsområde vil være at sikre fastholdelse og udvikling af vores portefølje af husejere og sommerhuse til udlejning. Jobbet vil være alsidigt, hvor ikke to dage er ens. Opgaverne omfatter bl.a.:
Vores forventninger til dig:
Som ejerrådgiver hos Feriepartner Bornholm, er du med til at styrke forholdet til vores eksisterende husejere. Du er god til aktivt at opsøge vores husejere og skabe en god relation. Vi forventer at du har lyst til at involvere dig i de lokale netværk og arrangementer mht. at styrke Feriepartners brand og kendskab. Vi forestiller os, at du har erfaring med service, salg og personlig kundekontakt.
Herudover forventer vi, at du:
For os er det gode kollegaskab, gode sociale relationer samt et godt samarbejde vigtigt. Vi vil derfor også kigge efter, om du passer ind i vores team samt kigge på dine samarbejdsevner.
Det, du bl.a. kan se frem til, er:
• Løn efter kvalifikationer og pensionsordning
• Alsidig hverdag med frihed under ansvar
• Fantastiske kollegaer, ordentlig kommunikation, flad struktur og et professionelt arbejdsmiljø
• Tæt samarbejde med vores eksisterende ejerrådgivere
• Mulighed for videreuddannelse via Feriepartners Akademi
• Grundig oplæring i vores systemer og processer
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og der vil være weekendvagt en gang om måneden.
Lidt om arbejdspladsen:
Feriepartner er Danmarks største kæde af lokale og selvstændige sommerhusudlejningsbureauer med flere end 8000 feriehuse. Feriepartner har ekspanderet kraftigt de senere år og gør det fortsat. Derfor har du nu mulighed for, at blive en del af vores team på Bornholm
Feriepartner Bornholm formidler udlejning på over 600 privatejede ferieboliger. Der er beskæftiget 10 medarbejdere fast og dertil ca. 70 løst tilknyttede kolleger til servicering og rengøring af ferieboligerne. Her vil du opleve et uhøjtideligt samt uformelt arbejdsmiljø. I teamet går vi op i at bibeholde en professionel hverdag med kunden i fokus, men hvor der samtidig er plads til alle medarbejdere og sociale relationer.
Din ansøgning:
Du sender din ansøgning via formularen eller til job-bornholm@feriepartner.dk, Mrk. Ejerrådgiver.
Samtaler vil blive holdt løbende.
Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Andreas Brandt-Andersson på 5697 1220