Fast stilling i fagene matematik, samfundsfag, historie og idræt på Virupskolen

fuldtid
Fast stilling i fagene matematik, samfundsfag, historie og idræt på Virupskolen
  • Aarhus Kommune
  • Virupvej 75, 8530 Hjortshøj

Om jobbet
På Virupskolen er der blevet en fast stilling ledig i vores udskoling. En af vores lærere flytter fra Aarhus og derfor mangler vi en dedikeret og relationel stærk lærer fra 1. januar 2026. 

Du skal være klasselærer i en 8. klasse og ellers være faglærer på 6. og 8. årgang. Derudover har du 7 lektioner om ugen, hvor du i samarbejde med klasselærerne er yder støtte til nogle elever i udvalgte klasser, som har brug for en ekstra faglig og social opmærksomhed. 

På Virupskolen vægter vi faglighed og social trivsel højt, og vi arbejder altid ud fra vores vision om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever samt vores tanker om respektfulde og forpligtende fællesskaber. Vi arbejder i stærkere læringsfællesskaber og har en rigtig god struktur omkring dette arbejde på både medarbejder- og ledelsesniveau. 

På Virupskolen er vi ca. 650 elever og 70 lærere og pædagoger, der alle arbejder i teams.

Vi er en afdelingsopdelt skole, 0.-5. klasse og 6.-9. klasse, hvor målet er at skabe trygge rammer for alle, og hvor lærerne, som hovedregel, har deres timer samlet i én afdeling.

Din profil
I vores mellemtrin og udskoling arbejder vi både i årgangsteam og i forskellige faglige teams, og vi har prioriteret de faglige fællesskaber højt, således at de forskellige faglærere sammen kan forberede undervisningen og planlægningen. 

Overordnet på skolen er vi optaget af, at arbejde målrettet med mellemformer. Her er refleksion, sparring og samarbejde nøgleord i de forskellige årgangs- og fagteam. Vi VIL skabe stærkere og mere mangfoldige børnefællesskaber i de almene klasser, og vi arbejder på at bruge flere specialpædagogiske metoder i de almene miljøer. Vi forventer, at du har mod på at bidrage og lade dig inspirere til dette arbejde.

Vi prioriterer en høj faglighed inden for dine fag. Din kreative åre formår du at sætte i spil i alle dine opgaver, og du skal ikke tøve med at fortælle om det i din ansøgning.

Derfor skal du vælge os
Virupskolen er en skole med et stærkt og ikke mindst givende forældreengagement, og derfor skal du også kunne arbejde aktivt for at skabe et godt skole/hjemsamarbejde.

På Virupskolen skaber voksne og børn:

  • respektfulde og forpligtende fællesskaber for alle
  • læringsrum, der tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes læringsforudsætninger 
  • mulighed for, at kreativitet, nysgerrighed, forundring, eksperimenter og fordybelse er en integreret del af skolens læringsmiljøer
  • læringsmiljøer, der tager afsæt i lokalsamfundets muligheder

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer. Løn i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Peter Kousgaard Hansen eller skoleleder Martin Christensen

Ansøgning 
Ansøgningsfrist er: mandag den 8. december kl. 12.00 med samtaler onsdag den 10. december fra kl. 14.00.

Om os
Virupskolen er en spændende og rar arbejdsplads, hvor der er en stor grad af medbestemmelse samt en spændende og udfordrende dagligdag. Vi arbejder i et åbent og livligt miljø med kontakt til mange børn og voksne og hvor smil og høj service er en forventning. 

Hjortshøj ligger tæt på motorvejen og har gode letbane- og busforbindelser til Århus.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind