Kongevejsskolen søger en lærer, der har mod på de unge (Genopslag)

fuldtid
Kongevejsskolen søger en lærer, der har mod på de unge (Genopslag)
  • Allerød Kommune
  • Kongevejen 80, 3450 Allerød

Kongevejsskolen søger en lærer på fuld tid (37 timer), der kan undervise og har mod på at føre til afgangsprøve i folkeskolens fag. Vi er en specialskole for unge, 7.- 9.kl., der ligger på egen matrikel lige op 
til skoven. Vi er særligt interesseret i en lærer, der kan undervise i engelsk, naturfag og/eller kulturfagene.

Vi genopslår stillingen for at få et større ansøgerfelt. Tiltrædelsesdatoen er 1. marts eller hurtigt som muligt.

Hvem er du?
Du er uddannet lærer eller bliver det inden for den nærmeste fremtid. Du brænder for god undervisning og er klar til at tage de nødvendige omveje for at hjælpe vores elever med at afslutte folkeskolen. Du vægter din faglighed højt – både i og uden for klasselokalet – og er ikke bange for at tænke nyt og innovativt. 

Du er god til at danne relationer til unge og har blik for elevernes faglige og sociale ressourcer. Du har lyst til at hjælpe dem med at folde deres potentiale ud, også når opgaven kalder på utraditionel didaktik. Du formår at skabe forudsigelighed og holde fast i den retning, der er lagt – men du er også fleksibel, når tingene ikke går helt som planlagt.

Som kontaktlærer er du klar til at være en vigtig og tillidsskabende voksen i elevernes liv. Du er den, der lytter, når livet er svært og den, der giver et blidt puf, når nye færdigheder skal udvikles. Du har mod på at indgå i et forpligtende samarbejde med elever, forældre og eksterne samarbejdspartnere for at sikre de bedste udviklingsmuligheder. 

Har du en særlig interesse eller hobby, som du brænder for og kan dele med de unge, er det kun et plus.

Som ansat på Kongevejsskolen er du optaget af at udvikle dit professionelle virke og du vil være med på at ændre praksis eller spor, hvis opgaven kræver dette. 

Hvem er vi?
Du bliver en del af et team af fagligt dygtige og engagerede lærere og pædagoger, der arbejder tæt sammen for at skabe den bedste skoledag for vores elever. Vi uddanner hinanden løbende, både ved hjælp af kollegasparring og ekstern uddannelse. I fællesskab sikrer vi en god arbejdsplads med høj faglighed, pædagogiske samtaler og humor. Vi er et team, der taler meget om elever, for vi vil dem det allerbedste. Vi er også et team, hvor et godt grin er en vigtig del af hverdagen.
På skolen er vi i gang med flere kompetenceudviklingsforløb. Vi har startet et uddannelsesforløb i mentaliseringsbaseret familiebehandling, som alle medarbejdere skal igennem. I det nye år starter vi et supervisionsforløb med ekstern superviser. 

På skoleområdet i Allerød er der i dette skoleår startet et to-årigt kompetenceudviklingsforløb med co-teaching og neuropædagogik. Kongevejsskolen skal være med fra næste skoleår. 

På Kongevejsskolen har du gode muligheder for at præge din arbejdsdag og udvikle dine faglige og pædagogiske ambitioner. Vi har rammerne til at skabe en spændende og anderledes skoledag – både på skolen og i nærområdet. Med tre busser til rådighed er vi fleksible og kan tilbyde en varieret hverdag for de unge.  

Arbejdstiden ligger mellem kl. 8.00 og 17.00 med enkelte aftenarrangementer og ture med overnatning.

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.
 
Om Kongevejsskolen
Kongevejsskolen er en specialskole for unge i 7.- 9. klasse. Vi har pt. 24 elever – 8 piger og 16 drenge – som af forskellige årsager ikke kan afslutte deres skolegang i den almene folkeskole.

Skolen ligger naturskønt ved Tokkekøb Hegn og tilbyder trygge og rolige rammer – til gavn for både de unge og ansatte. Vi arbejder ud fra et ressourcesyn med fokus på at gøre mere af det, der virker. Vi tror på, at de unge gør deres bedste hver dag – og det er vores opgave at støtte dem i at nå deres mål og udvikle sig.

Når vi har ansat dig, er vi 7 pædagoger og 5 lærere, psykolog, sekretær og daglig leder. 
Vi arbejder tæt sammen i en omskiftelig hverdag med de unge og deres familier i fokus, men som også forstår at kollegahygge og sammenhold er vigtige elementer i vores arbejde. 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. 

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Har vi vakt din interesse?
Du er meget velkommen til at kontakte daglig leder Morten Winther Bothe på 40 70 78 05 for at høre mere om stillingen. Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på os og se skolen.

Upload din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest fredag den 16. januar 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 19. januar 2026, og vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Log ind