Da vores gode kollega skal på barsel, søger vi i Apoteksenheden på Herlev-Gentofte Hospital en farmaceut til et etårigt vikariat. Vi leder efter dig som er optaget af det kliniknære og tværfaglige samarbejde og som kan lide at gribe muligheder omkring dig. Du må gerne være nyuddannet.
Om jobbet
Hos os kan du udfordre og styrke din faglighed samt gøre en forskel for det samlede sundhedsvæsen og patienten.
Vi sikrer en bedre, mere rationel og sikker brug af lægemidler på hospitalet. I Medicinservice (MS) er vores kerneopgave at sørge for, at afdelingerne på hospitalerne har den rette medicin til den rette patient. I Medicinmanagement (MM) er vores opgave at sikre at patienterne får den rette medicin i rette tid. Hos os bliver du en del af Klinisk Farmaci, hvor vi er omkring 50 kolleger på Apoteksenheden på Herlev-Gentofte Hospital. Vi har en selvorganiserende teamstruktur, som giver rig mulighed for indflydelse på dine opgaver og daglige struktur.
Vores enhed er kendetegnet af fokus på kvalitet, tværfagligt samarbejde, sikkerhed og værdi for patienten.
Se her og få indblik i en potentiel karriere hos os!
Dine opgaver er som udgangspunkt:
MS-farmaceutkontakt til:
Led og knoglekirurgi
Børne- og ungeafdelingen
Kvindesygdomme og fødsler
Urinvejssygdomme
Kvalitetssikring af ovenstående afdelinger i samarbejde med de tilknyttede farmakonomer
Vi er netop nu i gang med at udvide vores tilstedeværelse i klinikken, og vil sammen drøfte, hvordan det kan se ud for dig
Undervisning af kolleger, sygeplejersker på hospitalet mf.
Udarbejdelse og løbende monitorering af afdelingernes standardsortimenter
Forberede og deltage i dialogmøder med dine afdelinger om deres forbrug
Medvirke til optimal økonomisk anvendelse af lægemidler og mindre spild
Vurdere medicinforbrug i relation til standardsortiment og rekommandationer
Udarbejdelse af statistikker over lægemiddelforbrug
Analyse og validering af data på medicinforbrug og -indkøb Kvalitets- og forbedringsarbejde med henblik på at forbedre og effektivisere ydelserne
Hvis du har særlige erfaringer, kompetencer eller interesser som kan bidrage til Klinisk Farmaci er vi meget åbne
Vi leder både efter faglige og personlige kompetencer og du må gerne:
Have interesse i at undervise og formidle viden
Være initiativrig og brænde for at øge kvaliteten og patientsikkerheden Kunne se dig selv arbejde patient- eller kliniknært og være opsøgende indenfor dette
Være professionel, velfunderet og motiveret af at gå i dialog med flere faggrupper
Byde ind, sætte pris på indflydelse under ansvar og på mange berøringsflader
Være datakyndig og nysgerrig på hvordan data kan bruges. Erfaring med at arbejde i IT-systemer (fx Apovision og Sundhedsplatformen) er et plus
Vi tilbyder
Stor indflydelse på eget jobindhold med rig mulighed for at påvirke udviklingen i Apoteksenheden på Herlev-Gentofte Hospital
Overlevering, oplæring og farmaceut-mentorordning
Kompetenceudvikling inden for Klinisk farmaci
Mulighed for samarbejde og netværk med højt specialiserede klinikere
Gode og engagerede kollegaer, som prioriterer samarbejde og godt arbejdsmiljø
Gennem hospitalet kan du til fordelagtig pris tilmelde dig diverse ordninger, såsom massage, cykelservice, motionstilbud mv.
Ansøgningsprocedure
Søg stillingen via vores online rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist er fredag d. 9. januar 2026 - samtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer/uge- vi har flekstid.
Vikariatet er af et års varighed med eventuel mulighed for forlængelse.
Tiltrædelse den 1. marts 2026.
Vil du vide mere?
Kontakt:
Afdelingsleder Christian Bernstein Rubek på mail christian.bernstein.rubek@regionh.dk eller på tlf. 2939 3270
Farmaceut Line Magnussen på mail line.magnussen@regionh.dk 2383 6174.
Du er også meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en snak om stillingen.