Farmaceut/akademiker til Serviceproduktion, Regionsapoteket Midtjylland

fuldtid
Farmaceut/akademiker til Serviceproduktion, Regionsapoteket Midtjylland
  • Region Midtjylland
  • Palle Juul-Jensens Boulevard, 240, 8200 Aarhus

Vil du bruge din faglighed dér, hvor den gør en konkret forskel for patienter – og samtidig være en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab?

Vi søger en engageret akademiker til en fast stilling i serviceproduktionens AC-gruppe. Hos os bliver du en del af et team, der hver dag sikrer levering af sterile lægemidler af høj kvalitet til patienter i Region Midtjylland.

Et job med mening og faglig dybde

I serviceproduktionen arbejder vi med kvalitet, patientsikkerhed og service i centrum. Vi producerer og leverer lægemidler til den enkelte patient, herunder magistrel fremstilling, parenteral ernæring samt smertepumper og infusioner. Du får mulighed for at arbejde tæt på både produktionen og de kliniske samarbejdspartnere og får en vigtig rolle i at sikre, at vores løsninger lever op til høje faglige og regulatoriske krav.

Du bliver en del af en afdeling, hvor vidensdeling, samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen, og hvor der er plads til både faglig fordybelse og et godt grin.

Dine arbejdsopgaver

Du får en varieret hverdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kolleger. Dine primære opgaver vil være at:

  • Foretage kvalitetsvurdering og frigivelse af blandinger til produktion og kliniske forsøg
  • Bidrage med faglig vurdering af produktdata, der danner grundlag for produktionsforskrifter og fremstillingsprocesser
  • Sikre, at Regionsapoteket lever op til gældende kvalitets- og myndighedskrav
  • Deltage i valideringer og rekvalificeringer
  • Yde farmaceutisk sparring internt i afdelingen og i samarbejde med klinikken
  • Løse ad hoc-opgaver inden for produktion og drift

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er fagligt nysgerrig og motiveres af at arbejde med kvalitet og patientsikkerhed. Du trives i en hverdag, hvor der er både struktur og forandring.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har solid viden om lægemiddelfremstilling og gerne erfaring med GMP, herunder sterile og aseptiske lægemidler
  • Arbejder struktureret, tager ansvar og bevarer overblikket – også når der er travlt
  • Er serviceminded og har lyst til samarbejde på tværs af fagligheder
  • Er uddannet farmaceut, cand.scient., eller har anden relevant naturvidenskabelig uddannelse
  • Er fortrolig med IT og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer
  • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder :

  • En god balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Indflydelse på dine opgaver og mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et tæt samarbejde med både produktionsafdelinger, kvalitetsafdeling og kliniske afdelinger
  • Grundig oplæring og løbende kompetenceudvikling
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed, åbenhed og godt humør
  • Engagerede og kompetente kolleger, der hjælper hinanden og deler viden

I serviceproduktionen i Aarhus er vi 20 medarbejdere fordelt på akademikere, farmakonomer, laboranter og servicemedarbejdere. Sammen løser vi opgaverne effektivt og med høj kvalitet – altid med patienten i centrum.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn.

Du vil blive ansat i en fast stilling i 37 timer pr. uge,  med tiltrædelse 1. marts eller efter nærmere aftale.

Dit arbejdssted er Regionsapoteket, Palle Juul-Jensens Boulevard 240, 8200 Aarhus N

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kristian Lønborg Goul Mikkelsen tlf. 3017 0083.

Ansøgningsfrist: 19. januar 2026

Vi forventer af holde samtaler i uge 4

Regionsapoteket Midtjylland er en Regional afdeling med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2,6 mia. kroner. Regionsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland.   

Læs mere om de enkelte områder i Regionsapoteket på hjemmesiden:  

https://www.fagperson.sundhed.rm.dk/til-ansatte-og-samarbejdspartnere/regionsapoteket/ 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind