Søger du nye faglige udfordringer på en dynamisk arbejdsplads? Motiveres du af at skabe positive forandringer for børn, unge og deres familier? Har du solide erfaringer og ambitioner om at videreudvikle et stærkt fagligt fundament, og kan du bidrage med en udviklingsstøttende samt fokuseret tilgang på tidlig opsporing og forebyggelse? Så er du måske en af vores nye Familiekonsulenter, og du skal endelig læse videre herunder.
Vi søger tre familiekonsulenter på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest pr. 1. januar 2026.
Om os
Vi er en engageret organisation og vores mål er, at skabe trygge rammer og hjælpe familier med at navigere i udfordringer og vilkår, så vi kan støtte trivsel og udvikling. Børne- og Familiecenteret består af et nyt ledelsesteam og 35 medarbejdere, som alle arbejder med børn, unge og familieindsatser. Herudover er der et familieplejeteam på 4 konsulenter. Arbejdet som familiekonsulent er hovedsageligt til familier med børn i alderen 0 - 18 år.
Vores tilbudsvifte er bredt funderet og altid med fokus på, at skabe indsatser som skal imødekomme de aktuelle behov. Her kan blandt andet nævnes Letz Visualize forløb, skilsmissegruppe for børn, sikkerhedsplaner m.m. Herudover arbejder vi med implementering af familierådslagning som en netværksinddragende metode og Feedback Informed Treatment, som er en evidensbaseret dialog- og evalueringsmetode. Vi ønsker i fremtidens Børne- og Familiecenter at styrke vores gruppeforløb og øge fokus på den tidlige indsats, eksempelvis spæd- og småbørnsindsatser samt vores §30 tilbud.
Som familiekonsulent spiller du en central rolle i at støtte familier gennem praktisk hjælp, vejledning og samtaler. Du vil arbejde tæt sammen med forældre, børn og unge for at identificere behov og udvikle individuelle og tilpassede løsninger. Det er altid i et koordineret samarbejde med myndighedsrådgiver og andre relevante faggrupper for at sikre en helhedsorienteret indsats.
Du får god hjælp og sparring fra vores team af erfarne kolleger og en faglig leder. Vi fokuserer på et positivt arbejdsmiljø, hvor vi vægter tryghed og samarbejde højt, og hvor der også er plads til et godt grin.
Vi hører til i skønne nyrenoverede lokaler med god plads, hvor du vil dele kontor med få kollegaer.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være, at
Vi tilbyder
Dine kvalifikationer
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte faglig leder Jeanette Damgaard Skov på tlf. 21 31 58 23 eller Børne- og Familiecentrets leder Rudi Brinch Andersen på tlf. 21 45 97 77.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er den 14. november 2025, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 18. november 2025.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.