Har du lyst til at bringe din faglighed i spil i et hus, hvor vi både arbejder målrettet og har hjertet med? Så kan det være dig, vi leder efter.
Familiehuset i Egedal søger en engageret og nysgerrig familiekonsulent til et barselsvikariat på 1 år – med mulighed for forlængelse. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi sparrer tæt, løfter hinanden og skaber udvikling sammen med de familier, vi møder.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og dine opgaver vil spænde over familiebehandling, rådgivning og tæt samarbejde med børn, unge og deres familier. Her er plads til både faglig fordybelse, gode idéer og et smil på læben i hverdagen.
Familiehuset
Familiehuset er en forebyggelses- og behandlingsenhed i Egedal Kommune, som forestår støttende, rådgivende og behandlende opgaver i henhold til Barnets Lov. Familiehuset består af medarbejdere, som er tværfagligt sammensat af pædagoger, socialrådgivere og lærer med familieterapeutisk erfaring og efteruddannelse.
I Familiehuset prioriterer vi høj faglighed, udvikling og engagement. Vi vægter en rar kollegial stemning og gør os umage med at have en fagligt og socialt velfungerende kultur. Vores teoretiske og metodiske tilgange har primært afsæt i det multiteoretisk, narrative, systemiske, løsningsfokuserede samt mentaliserings-baserede forståelser og metoder.
Arbejdsopgaver
Vores kerneopgaver er at yde rådgivning, støtte og behandling i henhold til Barnets Lov § 28, §29, §30, §32, §81 og § 104/§105. Der er tale om opgaver i forhold til børn, unge og forældre i forskellige udsatte positioner, som ofte er udfordrede på flere livsområder og derfor har brug for helheds- og netværksorienterede indsatser.
Vi er i gang med at udvikle vores Åbne Anonyme Rådgivningstilbud og opgaven bliver en del af kerneopgaven i Familiehuset og dermed en del af dine arbejdsopgaver.
Arbejdet dokumenteres i varierende grad ud fra § via dagbogsnotater og skriftlige opfølgningsskrivelser.
Vi søger derfor en kollega, som:
Vi tilbyder
En arbejdsplads som anskuer et godt arbejdsmiljø, som afgørende for vores opgaveløsning med engagerede og fagligt dygtige kolleger. Vi er en alsidig og udviklingsorienteret arbejdsplads med et særligt fokus på at styrke det tværfaglige arbejde i samarbejdet med myndighed, skole og dagtilbud. Vi har rum til nye tanker og kreative løsninger, hvor du kan være med til at sætte retning.
En grundlæggende værdi i vores hus er, at vi tror på at alle børn, unge og familier har en god intention og et positivt udviklingspotentiale, og vi møder alle mennesker med tillid og nysgerrighed. Dette menneskesyn gør sig gældende, både i relation til de familier vi arbejder med, men også i relation til vores kolleger og samarbejdspartnere.
Du får et job med stor mulighed for selvtilrettelæggelse af arbejdet og fleksibilitet i forhold til Work/life-balance samt mulighed for faglig udvikling og supervision.
Vil du vide mere?
Hvis stillingsopslaget har vakt din interesse og du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Mette Gnisa på tlf. 2913 1164 eller leder af Familiehuset, Gitte Petersen på tlf. 2139 6745
Løn og ansættelsesvilkår
Fuldtidsansættelse gennemsnitlig 37 timer/ugentlig. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn.
Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt eller til den 1. februar 2026.
Du skal have kørekort og helst egen bil, da der må forventes kørsel i forbindelse med jobbet. Kørsel i egen bil godtgøres af arbejdsgiver jf. gældende regler herom
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Egedal Kommune har en generel politik om, at der ved ansættelse inden for børne- og ungeområdet skal indhentes straffe- samt børneattest.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist d. 11. december 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 15. december 2025.