Vil du være med til at sikre stabil drift og bidrage til den grønne omstilling?
Capax Recruitment søger på vegne af Fors A/S
Om stillingenSom fagspecialist i varmeteamet får du en central rolle i driften og vedligeholdelsen af Fors A/S varmeværker. Du planlægger og prioriterer opgaver, følger op på interne og eksterne leverancer og deltager aktivt i fejlsøgning og optimering. Rollen kombinerer praktisk arbejde på anlæggene med administrative opgaver og kræver både teknisk indsigt og evnen til at arbejde selvstændigt.
Om afdelingenDu bliver en del af varmeteamet i afdelingen Vand- & Varmeværker – et lille, men vigtigt team, som er i gang med at genopbygge struktur og samarbejde efter en periode med stor udskiftning. Stemningen er præget af engagement og vilje til at lykkes, og du får mulighed for at påvirke både din rolle og teamets udvikling. Ledelsesstilen er under forandring og bygger på dialog, inddragelse og tydelighed.
Dine ansvarsområder
I videoen kan du se nogle af de anlæg, du vil komme til at arbejde med.
KontaktDenne rekruttering varetages af Capax Recruitment. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marianne Petersen på mkp@capax.dk eller Monika Hürtig på mhu@capax.dk
Om Fors A/SHos Fors A/S arbejder de hver dag med at sikre en stabil drift af tekniske anlæg inden for vand, varme og spildevand – så både kunder og miljø er i gode hænder. De ved, at den grønne omstilling er vigtig, og de er en del af den udvikling, men i deres dagligdag handler det først og fremmest om at holde anlæggene i gang, optimere driften og løse de udfordringer, der opstår.
Som medarbejder hos Fors A/S er du omgivet af kolleger med stærk teknisk erfaring og en praktisk tilgang til opgaverne. De sparrer meget med hinanden og løfter i flok, især når tingene spidser til., Der lægges vægt på kompetenceudvikling i Fors A/S. Det betyder, at der investeres i din udvikling, så det skaber værdi for dig som medarbejder og for Fors A/S som virksomhed. Men i det daglige er det især vidensdeling og det kollegiale fællesskab, der driver dem fremad.
Deres samarbejde er uformelt og præget af en god omgangstone. Selvom det til tider kan være svært at få opgaver på tværs af organisationen til at rulle, finder de som regel en vej frem. Personaleforeningen sørger for, at de også mødes uden for arbejdet – fx til sommerfester, fisketure og andre arrangementer, som mange bakker op om.
Hos Fors A/S får du ikke bare en rolle i driften – du bliver en del af et hold, der får tingene til at fungere i praksis.