Fagspecialist til Specialafdelingen i Børn og Familierådgivningen

fuldtid
Fagspecialist til Specialafdelingen i Børn og Familierådgivningen
  • ODENSE KOMMUNE
  • Flakhaven 2 5000 Odense C
Er du vores nye fagspecialist, der kan løfte faglighed og udvikling på tværs af specialteams?

Børn og Familierådgivningen søger en ambitiøs og dygtig fagspecialist til at styrke indsatsen i to nyetablerede Specialteams. Her får du en central rolle i at sikre kvalitet og kontinuerlig udvikling for børn og familier med komplekse behov. Hos os bliver du en vigtig kulturbærer og sparringspartner – med mulighed for at sætte retning på både faglighed og samarbejde, men uden personaleansvar.

Om jobbet
Som fagspecialist får du en nøglerolle i at fremme helhedsorienterede, kvalificerede indsatser på tværs af sociale og specialiserede områder. Du bliver organisatorisk forankret i Fagligt Sekretariat og refererer til afdelingslederen. Fagligt Sekretariat har en understøttende og udviklende funktion på tværs af Børn og Familierådgivningen og består af socialfaglige konsulenter, fagspecialister og juridisk udviklingskonsulent. Særligt for vores fagspecialister er, at de er særligt tilknyttet specifikke afdelinger, som for dit vedkomne betyder en særlig tilknytning til vores to specialteams.

Ansvarsområder:
  • Sparring og støtte til medarbejdere i komplekse og tværfaglige sager
  • Understøtte ledelsen med at sikre ensartet, høj faglighed i sagsbehandlingen
  • Deltage i implementering og opfølgning på faglige retningslinjer samt nye tiltag
  • Drive udviklingen af metoder, arbejdsgange og samarbejdsformer på tværs
  • Identificere og formidle best practice samt ny viden inden for feltet
  • Facilitere faglige oplæg, workshops og inspirerende kollegial sparring
  • Understøtte medarbejderes kompetenceudvikling gennem vidensdeling og læring
  • Bidrage til et levende læringsmiljø med plads til refleksion og faglig nysgerrighed
Om dig
Vi søger dig, der:
  • Har solid erfaring og viden fra social- og/eller specialområdet – gerne med komplekse børne- og familiesager
  • Trives med at samarbejde og skabe relationer på tværs af faggrupper
  • Besidder stærke kommunikations- og formidlingsevner
  • Er udviklingsorienteret, nysgerrig og god til at se nye muligheder for forbedring
  • Har erfaring med at facilitere læringsprocesser og faglige oplæg
Vi tilbyder
  • En strategisk og indflydelsesrig stilling, hvor du sætter retning for faglig kvalitet og udvikling
  • En arbejdsplads med højt fagligt engagement, hvor samarbejde og videndeling vægtes højt
  • Gode muligheder for løbende kompetenceudvikling og tæt faglig sparring
  • Et arbejdsmiljø, hvor initiativ, refleksion og nyskabelse bliver værdsat
  • Engagerede og kompetente kollegaer, der arbejder for at gøre en forskel
Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Larsen på 24 77 83 82 eller teamelder Karina Conway på 21 12 75 84. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på 37 timer om ugen med start den 1. januar 2026.

Fra 17. november 2025 er adressen Børn og Familierådgivningen, Tolderlundsvej 3, 5000 Odense C.

Den praktiske
Har du lyst til at tage del i vores ambitioner for børn og familier, så send din motiverede ansøgning og CV senest 18. november 2025. Vi forventer at holde samtaler den 25. november 2025.

Vi ser frem til at høre fra dig og til at få en ny kollega, der vil være med til at løfte vores faglige fællesskab!

Log ind