Socialrådgiver til personundersøgelser samt tilsyn i Tilsynsafdeling Holstebro

fuldtid
Socialrådgiver til personundersøgelser samt tilsyn i Tilsynsafdeling Holstebro
  • KiF Holstebro
  • Brotorvet 3, 7500 Holstebro
Vi søger en søger en fagligt engageret og struktureret socialrådgiver, som vil være med til at gøre en indsats og forskel i en organisation, der begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

Som socialrådgiver i KiF Holstebro skal du indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper, udfærdige personundersøgelser til brug for retten og fungere som tilsynsførende for betinget dømte, foranstaltningsdømte og prøveløsladte.

Arbejdet som personundersøger består i at lave undersøgelser om klientens personlige og sociale forhold forud for et retsmøde. Formålet med personundersøgelsen er at forsyne retten med de oplysninger om klienten, som kan have betydning for fastsættelse af straffen eller anvendelse af anden retsfølge end straf.

Derudover bliver personundersøgelsen anvendt af Kriminalforsorgen i det kriminalpræventive arbejde. Personundersøgelser udarbejdes i henhold til retsplejelovens § 808.

Klientarbejdet er baseret på en systematisk og evidensbaseret metode til afdækning af indsatsområder for tilsynsarbejdet, metoden er RNR hvor uddannelse er obligatorisk i løbet af det første års ansættelse. Dette med det formål at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet, samt sikre fuldbyrdelse af de afsagte kendelser.

Om dig

Du er nyuddannet eller har en baggrund som socialrådgiver.

I arbejdet er det vigtigt, at du formår at skabe gode samarbejdsrelationer med vores klienter, at du er imødekommende og kan rumme at skulle tale med klienter, der er sigtet/dømt for alvorlig kriminalitet. Samtidig skal du være bevidst om og formå at fastholde myndighedsrollen i et struktureret sagsarbejde, der skal balancere mellem at yde støtte og gennemføre kontrol.

Samtalerne med klienterne vil som udgangspunkt foregå i Tilsynsafdelingens kontor i Holstebro, men kan også foregå med samarbejdspartnere på fx en retspsykiatrisk afdeling eller på et bosted.


Endvidere er det vigtigt, at du

  • Besidder evnen til at kommunikere klart og tydeligt – både i skrift og tale.
  • Besidder samtaleteknisk erfaring.
  • Er psykisk robust og kan agere i en omskiftelig hverdag.
  • Har relevant erfaring med IT-systemer samt god generel flair for IT.
  • Evner at arbejde og færdiggøre opgaver inden for givne tidsfrister og fastlagte rammer.
  • Har kørekort til bil.
Vi tilbyder

  • Et alsidigt og ansvarsfuldt arbejde.
  • Mulighed for selv, til en vis grad, at strukturere arbejdsdagen.
  • Gode, dygtige og engagerede kollegaer.
  • Et godt arbejdsmiljø med stor fokus på faglighed og trivsel.
  • Et meningsfyldt socialt arbejdsområde, som er i konstant udvikling og forandring.
  • God introduktion.
  • Faglig vejledning og sparring.
  • Efteruddannelse i Danmarks fængslers arbejdsmetoder.
Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og

Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for socialrådgivere i

Staten og de eventuelle hertil indgående lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Danmarks fængsler. Dit primære arbejdssted er Tilsynsafdeling Holstebro Brotorvet 3 7500 Holstebro, men da vi lægger vægt på at kunne samarbejde på tværs af enhederne i kredsen må/kan arbejde på de andre enheder i kredsen påregnes.


Arbejdstid

Der er tale om en fuldtidsstilling – 37 timer ugentligt med fastansættelse til besættelse 1. februar 2026 eller hurtigst derefter.

Som udgangspunkt er kontorets åbningstider: Mandag - onsdag 8.00-15.00, torsdag 8.00-18.00 og fredag 8.00-14.00. Arbejde på andre tidspunkter, herunder weekend, kan og vil forekomme i meget begrænset omfang.

Hvem er vi?

Tilsynsafdeling Holstebro er en arbejdsplads med 36 ansatte, bestående af 1 enhedschef, 2 enhedsledere, socialrådgivere, personundersøgere og administrativt personale. Tilsynsafdeling Holstebro dækker alle 11 kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds, forsorgsarbejde i 6 arrester og hører under Kreds Øst.

Om Kreds Øst
Kredsen er en del af Danmarks fængsler, Kredsen består ud over Tilsynsafdeling Holstebro af, Tilsynsafdeling Århus, ungetilsyn, Udslusningsfængslet Skejby samt arresthusene i Randers, Silkeborg og Århus.


Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 30.12.2025.

Samtalerne forventes afholdt den 8 januar 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis, sammen med identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

For yderligere oplysninger kan du kontakte Tine, Enhedsleder på tlf. nr.: 72557473 eller Vibeke, Enhedschef tlf. nr.: 41109939.

Log ind