Er du socialrådgiver? Og vil du være med til at sikre hjælp og støtte til Nørrebros udsatte børn og deres familier? Så søger vi en fagligt stærk og engageret socialrådgiver-kollega til en fast stilling på børneområdet i distrikt Guldberg-Blågård i Din Sociale Indgang Børn, Nørrebro-Bispebjerg. Er det dig? Hvad er opgaven? Som socialrådgiver hos os vil dine primære arbejdsopgaver være at varetage forskellige skridt i sagsbehandlingen. Du vil arbejde med afsæt i metoderne ICS og SOS i tæt samarbejde med dine kollegaer i afdelingen og resten af huset. For at sikre en god opstart vil du få en grundig introduktion til arbejdet og få en lavere sagsstamme i starten.
Tæt ledelse og samarbejde Hos os får du tæt ledelsesopbakning gennem ugentlige sagsdrøftemøder og månedlige sagsgennemgange, så du altid har sparring og støtte.
Vi er en del af en større organisation, der dækker hele Nørrebro og Bispebjerg. I alt får du omkring 300 kollegaer, der arbejder med myndighedsopgaver, familiebehandling, kontaktpersonopgaver med mere. Myndighed og udfører sidder altså side om side, og vi er tætte kollegaer.
Dit nye team og arbejdsplads Din Sociale Indgang – Børn, Nørrebro-Bispebjerg (DSI NB) er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Med en ny organisering i Socialforvaltningen pr. 1.januar 2025, hvor vi fremadrettet vil være en del af Din Sociale Indgang, er noget af forandringen at Børnecenter Børn og Unge, Nørrebro-Bispebjerg (BBU NB) overtager ansvaret for sagsbehandlingen af sager, hvor autismespecifikke problemstillinger udgør noget af bekymringen for barnet eller den unge.
I distriktet er vi 16 børne- og ungerådgivere, to daginstitutionssocialrådgivere, en skolesocialrådgiver, en skolefamiliekonsulent, en fremskudt familiebehandler samt to teamledere og en afdelingsleder. Vores opgaveløsning er præget af høj faglighed, et stærkt samarbejde, fleksibilitet og respekt for de familier, vi kommer i kontakt med.
I vores afdeling arbejder vi med udsatte familier bosat på Indre Nørrebro (skoledistrikterne omkring Blågård Skole og Guldberg Skole). Du vil fortrinsvis skulle arbejde med de mindre børn (0-12 årige) samt deres familier og netværk.
Vi har en stærk social kultur, hvor hjælpsomhed og godt humør er i fokus, selv i travle perioder. Du vil arbejde i smukke gamle bygninger i hjertet af Nørrebro, og du får mulighed for at spise frokost i Danmarks bedste kantine. Derudover har du mulighed for at dyrke motion i arbejdstiden, og vi tilbyder rige muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Lidt om dig Vi søger en ny kollega, der
- er uddannet socialrådgiver eller har anden relevant uddannelse
- gerne har erfaring med myndighedsarbejde, ligesom det er en fordel at have særlig kendskab til småbørnsområdet
- gerne kender til metoderne ICS og SOS
- har lyst til og formår at sætte borgeren – herunder barnet – i centrum, så vi hele tiden har fokus på, hvorfor vi er her
- trives med både selvstændigt arbejde og tværfagligt samarbejde
- kan strukturere og planlægge arbejdet, og har kendskab til den lovgivning, vi arbejder med
- kan håndtere en omskiftelig hverdag og bevare overblikket, når planer ændres, og dagen ender anderledes end forventet
- gerne vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder - du vil blive en del af en velfungerende gruppe med dygtige og hjælpsomme kollegaer og en mangfoldig og rummelig arbejdsplads
- et hus med høje faglige ambitioner, hvor vi arbejder seriøst med implementering af barnets lov, herunder hyppigere og mere kvalificeret inddragelse af barnet – bl.a. i form af visuelle redskaber og understøttelse
- et distrikt, der arbejder netværksorienteret og som systematisk har fokus på at finde bæredygtige løsninger i familiens eget netværk
- vi tilbyder god oplæring, makkerskaber i mange af vores sager, sparring i sagerne samt fast supervision med løftet om, at du ikke står alene
- vi bestræber os på, at vores rådgivere har en sagsstamme på 20-25 sager
- vi har fokus på, at der er et godt arbejdsmiljø i afdelingen, og at medarbejderne bliver inddraget i beslutninger, som har betydning for deres arbejde og hverdag
Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi ønsker tiltrædelse pr. 1. august 2025.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling og du vil have flextid.
Vi indhenter børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i ansættelsen.
Mere information Vil du vide mere om stillingen, kan du rette henvendelse til teamleder Majbritt Heegaard på 23 30 93 23 eller afdelingsleder Gitte Ørum Madsen på 26 86 40 24.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest torsdag den 19. juni 2025 Vi forventer at holde samtaler den 24. juni.