Faglig stærk konsulent med projektlederkompetencer til økonomistyring og tværgående udvikling

fuldtid
Faglig stærk konsulent med projektlederkompetencer til økonomistyring og tværgående udvikling
  • Region Hovedstaden
  • Kongens Vænge 2A, 3400 Hillerød
Har du stærke projektlederkompetencer, solid økonomifaglig indsigt og lyst til at arbejde i en af Danmarks største og mest komplekse offentlige organisationer? Så søger vi en konsulent, der kan være med til at forme økonomistyringen og udviklingsopgaverne i den nye Region Østdanmark.

Hos os får du mulighed for at være med helt fra starten i opbygningen af den nye Region Østdanmark – en unik chance for at sætte tydelige fingeraftryk på økonomistyring, arbejdsgange og projekter i en af landets mest betydningsfulde offentlige organisationer.

Hos os værner vi om;

  • Et stærkt fagligt miljø med dygtige kollegaer
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du kan præge processer og løsninger
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Fleksible arbejdsvilkår og fokus på trivsel
Om stillingen
Vi står foran en historisk organisationsforandring med dannelsen af den nye Region Østdanmark. Her er en stærk økonomistyring afgørende for indfrielsen af sundhedsreformens ambitioner

I den forbindelse søger vi en analytisk stærk og samarbejdsorienteret konsulent, der kan drive projekter, udvikle beslutningsgrundlag og understøtte en robust økonomisk styring på regionalt niveau.

Stillingen er placeret i Enhed for Økonomi, Styring og Analyse, som har ansvaret for den løbende budgetstyring og økonomiopfølgning rettet mod hospitalerne, Psykiatrien og den Præhospitale Virksomhed i Region hovedstaden. Enheden varetager også drifts- og styringsanalyser rettet mod hospitalerne, herunder kapacitetsanalyser og forslag til optimeringer af driften. Endeligt har enheden ansvaret for det samlede konsoliderede koncernregnskab. ​​

Dine opgaver
Som medarbejder hos os bliver du en vigtig del af at etablere og videreudvikle økonomistyringen i en ny stor organisation.

Du vil bl.a. skulle:

  • Drive og koordinere tværgående projekter med økonomisk og strategisk betydning
  • Udarbejde økonomiske analyser, prognoser og konsekvensberegninger; herunder særligt opgaver vedrørende 10-årsplanen på psykiatriområdet
  • Bidrage til budgetlægning, opfølgning og udvikling af ledelsesinformation
  • Opbygge og kvalificere datagrundlag på tværs af enheder i den nye region
  • Udarbejde beslutningsoplæg og skriftligt materiale til ledelse og direktion
  • Sikre fremdrift i komplekse processer med mange interessenter
  • Håndtere ad hoc-opgaver, når nye behov opstår i forbindelse med etableringen af Region Østdanmark
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse, fx cand.oecon, cand.polit eller lignende
  • har stærke kompetencer inden for økonomi, data og analyse
  • har dokumenteret erfaring med projektledelse eller tværgående udviklingsopgaver
  • trives i en kompleks organisation og forstår vigtigheden af samarbejde på tværs
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og med blik for både detaljer og helhed
  • kommunikerer klart og sikkert – mundtligt såvel som skriftligt
  • er stærk i Excel; erfaring med SAP, PowerBI eller andre økonomisystemer er en fordel
Erfaring fra en politisk styret organisation er en fordel, men ikke et krav.

Løn og ansættelsesforhold
Du fastansættes jf. gældende overenskomst og stillingen indplaceres afhængigt af erfaring og kompetencer.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest pr. 1. maj 2026.

Arbejdstiden er 37 timer med mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen.

Du bliver en del af Center for Økonomi med arbejdsplads på Regionsgården i Hillerød og med direkte reference til økonomichef Lars Æbeløe-Knudsen.

Ansøgningsfrist
Ansøgning med bilag uploades via vores rekrutteringssystem, senest den 18. marts 2026.

V holder samtaler den 20. og evt. den 23. marts 2026.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte økonomichef Lars Æbeløe-Knudsen (telefon 28 75 37 80, e-mail: lars.aebeloee-knudsen@regionh.dk), hvis du vil vide mere om stillingen.

Du kan læse mere om Center for Økonomi på vores hjemmeside, eller følg os på LinkedIn.

Log ind