Er du Integrationshuset Kringlebakkens nye fagligt stærke og empatiske socialrådgiver, der brænder for at gøre en forskel for etniske minoritetskvinder og deres børn ved at arbejde helhedsorienteret og helhjertet med den enkelte kvinde? Har du samtidig mod på at indgå i et hus, der løfter i flok og har flere arbejdsområder udenfor eget fagfelt?
En integreret del af husets helhedsindsats er rådgivningen. Din primære arbejdsopgave som husets socialrådgiver er at vejlede og støtte de kvinder, der opsøger rådgivningen, og som oftes har komplekse udfordringer. Rådgivningen spænder bredt fra brobygning til de offentlige sektorer, økonomi, boligudfordringer, opholdstilladelse og vold i nære relationer til personlige udfordringer og sundhedsmæssige problemer. Derudover vil du indgå i husets jobindsats som uddannelses- og erhvervsvejleder for at støtte kvinder på deres vej til job og uddannelse. Afhængig af din profil vil du også skulle varetage opgaver i relation til fx. frivilligkoordinering og organisering, samt administrative og praktiske opgaver.
DINE FAGLIGE KOMPETENCER:
DINE PERSONLIGE KOMPETENCER:
DU FÅR
DET PRAKTISKE
Den ugentlige arbejdstid er 25 timer. Der kan forekomme weekend- og aftenarbejde ifm. events og lign. Der er ikke tiltrådt overenskomst i Kringlebakken, men løn og pension fastsættes og reguleres i takt med lønudviklingen i overenskomsten mellem KL og Socialrådgiverforeningen.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores souschef og rådgiver Birgith Ramussen på mail birgith@kringlebakken, eller tlf. 21 97 70 96.
Integrationshuset Kringlebakken er sommerferielukket fra 14. juli — 3. august.
Ansøgning og CV sendes til vores mail info@kringlebakken.dk. Ansøgningsfristen er tirsdag d. 5. august kl. 23.59. Vi forventer at holde den første samtale i uge 34, tirsdag d. 19.8 og onsdag d. 20.8 og den anden samtale i uge 35. Tiltrædelse så hurtigt som muligt, gerne d. 1. september 2025.
OM INTEGRATIONSHUSET KRINGLEBAKKEN
Kringlebakken er en privat medlemsbaseret forening (NGO), der arbejder målrettet for at styrke inklusion og empowerment af etniske minoritetskvinder og deres børn. Det gør vi ud fra principper om social lighed, lige muligheder og rettigheder og ligeværdighed, ligesom vi arbejder målrettet med at nedbryde fordomme og diskrimination og bygge bro mellem mennesker på tværs af sproglig og kulturel baggrund.
Adresse: Integrationshuset Kringlebakken, Tuborgvej 256, st. 2400 Kbh NV.
Læs mere om Kringlebakken: www.kringlebakken.dk, Facebook: Integrationshuset Kringlebakken