Da vores dygtige faglige koordinator går på pension, søger vi hendes afløser. Stillingen som faglig koordinator er en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. september 2025.
Ansættelsessted er på Gunnar Clausens Vej 90, 8260 Viby J.
Om jobbet:
I ressourceforløbsafdelingen arbejder vi med borgere over 30 år i ressourceforløb og med borgere på kontanthjælp med særligt komplekse problemstillinger.
Som faglig koordinator er din opgave, i tæt samarbejde med afdelingslederen, at sikre den faglige kvalitet i afdelingen. Det er en stilling med højt aktivitetsniveau og mange kontaktflader til resten af organisationen.
I afdelingen er der både jobkonsulenter/koordinerende sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter. Afdelingen består af ca. 28 medarbejdere. Du skal kunne understøtte opgaveløsningen i begge faggrupper, men skal som udgangspunkt ikke selv have borgersager.
Dine opgaver:
Din profil:
Vi søger en kollega, som:
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et job i en afdeling med et højt kompetenceniveau og godt humør. Du får en nøglerolle i afdelingens faglige udvikling og kommer til at veksle mellem at arbejde på overordnet og praktisk niveau. I stillingen er der mulighed for flekstid.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ane Lykke Predstrup på telefon +4541872214.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 22-06-2025
Vi forventer, at holde ansættelsessamtaler d. 30-06-2025
Om os
Job, Udsatte og Socialpsykiatri
Driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri (JUS) varetager sociale og beskæftigelsesrettede indsatser for voksne, hvis primære udfordring ikke er ledighed men sindslidelse, social udsathed (hjemløshed, misbrug) mv. Driftsområdet arbejder recovery-orienteret, dvs. med en tro på, at alle kan komme sig eller udvikle sig. Der er ca. 930 medarbejdere i JUS (læs mere Job, Udsatte og Socialpsykiatri (aarhus.dk)
Center for Forebyggelse og Rehabilitering
Center for Forebyggelse og Rehabilitering består af seks afdelinger og rummer både sociale og beskæftigelsesrettede indsatser og varetager forebyggende og rehabiliterende tilbud til borgere i form af fællesskaber og individuelle forløb. Center for Forebyggelse og Rehabilitering er ét af fem centre i driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri og har ca. 170 medarbejdere (CFR udviklingsplan 2023-2024).
Ressourceforløbsafdelingen
Ressourceforløb er en af seks afdelinger i Center for Forebyggelse og Rehabilitering og beskæftiger ca. 28 medarbejdere.
Ressourceforløb har det koordinerende myndighedsansvar for borgere over 30 år i ressourceforløb eller borgere på kontanthjælp med særligt komplekse problemstillinger. Forløbene er en længerevarende koordineret indsats indenfor beskæftigelses-, sundheds-, uddannelses- og socialområdet.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
22-06-2025