Kan du sammen med andre skabe ”et dejligt hjem”, for beboerne på Højstruphave? Har du borgerens perspektiv og oplevelse som omdrejningspunkt når det gælder værdighed og livskvalitet?
Er du ambitiøs på egne og organisationens vegne? Så er det nu jobbet som leder af Højstruphave er ledigt og måske er det noget for dig?
Vi søger dig, der kan fortsætte og videreudvikle de faglige og spændende tiltag som vi har gang i, selvfølgelig med kerneopgaven som pejlemærke:
Gennem værdige relationer og høj faglighed skaber vi sammen med borgeren mulighed for at det enkelte menneske kan leve det bedste liv hver dag I Vallensbæk ønsker vi at bidrage til at det enkelte menneske mødes med værdighed, bygget på en høj grad af faglig kvalitet og gode relationer. Højstruphave har 36 plejeboliger fordelt på 3 etager samt et daghjem og vi arbejder tæt sammen med såvel borgere og pårørende.
Vi har et stort fokus på faglig ledelse og har netop opnormeret, så der er en teamleder på hver etage. Du bliver leder for de 3 teamledere herunder omkring 75 medarbejdere, der bidrager med stort engagement og dygtighed.
Vi har gennem de sidste 5 år arbejdet målrettet med personcentreret omsorg. Vi arbejder for eksempel med beboerkonferencer, for fortsat at sikre forankringen af vores fælles teoretiske fundament. Herudover arbejder vi målrettet med kvalitetsarbejde, der er organiseret omkring ”Forbedringsmodellen”. Vi har i ledelsen udarbejdet en udviklingsstrategi for ældreområdet, som vi loyalt følger.
Vi søger en leder, der kan sikre en kontinuerlig udvikling af den faglige kvalitet. Du kan implementeringens kunst og balancerer mellem udviklingen af og ansvaret for, at hverdagen er velfungerende for både beboerne og medarbejderne og du trives fint i rollen med driften. Driften indebærer også en del aktiviteter og fester i mange forskellige anledninger, eksempelvis det at fejre pølsevognens 100-års fødselsdag, besøg af ponyheste, cykelture med frivillige og musikterapi. Vi har desuden købt en minibus, der giver mulighed for spontane ture ud i det blå. Livskvaliteten for den enkelte beboer er med i alle hverdagens gøremål og tiltag.
Du står på et fundament af nærvær, dialog og tillid. Du er anerkendende i din tilgang og har samtidig en naturlig autoritet i din ledelse, så du vil og tør ledelse, også når det er svært. Du skaber retning og forstår betydningen af og bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde. Du formår at omsætte de strategiske mål, tænker på tværs og er optaget af helheden og du kan eksekvere og skabe positive resultater til gavn for beboerne. Du arbejder insisterende på at nå vores mål og skaber retningen. Dine administrative kompetencer herunder struktur og systematik bidrager til overblik og handling. Du inddrager naturligt dine teamledere i processer, og formår at skabe meningsfuldhed for den enkelte. Du evner samtidig at tænke på tværs af hele organisationen som et ”fælles vi”, du har derfor også et trænet øje for såvel samarbejde og fællesskabet.
Forventningerne til dine kompetencer som leder af plejeboligområdet er, at du:
- Gerne er sygeplejerske med en bred klinisk erfaring indenfor sygeplejen
- Har ledererfaring og relevant lederuddannelse på diplom eller masterniveau
- Påtager dig lederskabet, er tydelig i egen rolle og har en naturlig gennemslagskraft
- Udviser en sund og kulturskabende adfærd
- Kan udfylde den administrative rolle, herunder sikker drift og økonomistyring
- Kan dokumentere resultater indenfor kvalitetsudvikling
- Tager et naturligt ansvar, går forrest og evner at skabe følgeskab
- Kan eksekvere og har en god dømmekraft
- Er stærk i kommunikation såvel på skrift som i tale
- Bidrager og går forrest i forhold til en god organisering og samarbejde med MED-og arbejdsmiljøgruppen.
- Reflekterer og udvikler eget lederskab
Politikerne og vi som ledelse i Vallensbæk Kommune er ambitiøse på ældreområdet og har et stærkt fokus på, at borgerne oplever god kvalitet og individuelle hensyn. Du skal derfor kunne lide at arbejde med et udefra og ind perspektiv. Vi har gode rammer og gør os umage for at udfylde dem på bedste vis og vi går gerne et ekstra skridt. Du skal kunne lide at arbejde i tætte relationer, for i Vallensbæk er vi tæt på borgere, pårørende, politikkerne og hinanden. Du bruger dine kompetencer til at sikre kerneopgaven og til stærk personaleledelse, så du inspirerer og udvikler teamledernes og medarbejdernes faglige og relationelle kompetencer. Se i øvrigt vores medarbejder- og ledelsesgrundlag
Her VI tilbyder dig en rigtig god arbejdsplads med mange muligheder for indflydelse og udvikling. Du refererer til Centerchef for Pleje og Omsorg og bliver en del af et ambitiøst og velfungerende lederteam på 7. Vi sætter en ære i, at der er en fælles og tydelig retning i Center for Pleje og Omsorg og er meget optaget af at spille hinanden gode. Du ser dig selv som en del af både det lokale, men også det store fælles ledelsesrum. I Vallensbæk trives vi med, at vi går ind over hinandens ledelsesrum, hvorfor videndeling og sparring er en hel naturlig del af samarbejdet også på tværs af centre.
Stillingen er til besættelse pr.1 juli 2025.
Ansøgningsfrist: 21
. maj 2025 klokken 8.00 Der vil være to samtalerunder samt en personlighedstest hos vores HR-konsulent.
Første samtale ligger torsdag d. 22. maj og anden samtale ligger 26. maj 2025.
Opfølgningssamtale på testen vil ligge mellem de to samtaler.
Hvis du har spørgsmål og vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Centerchef for Pleje og Omsorg, Susanne Ormstrup på tlf.40 42 83 09.
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på
www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.