Vil du være med til at sætte retningen for fremtidens ældrepleje og skabe trygge og sammenhængende borgerforløb i overensstemmelse med den nye ældrelov? Så læs med her, for Horsens Kommune søger engagerede og relations stærke ledere til to arbejdsenheder i hjemme- og sygeplejen.Sæt dit præg på en ny måde at arbejde og samarbejde påFra maj 2025 har vi organiseret os i mindre faste teams. Hvert team består blandt andet af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, som har ansvaret for ca. 100-120 borgere i et afgrænset geografisk område. Det er det enkelte team, der planlægger, prioriterer og tilrettelægger indsatserne i samarbejde med borgerne og deres behov og ønsker.
Som daglig leder for en arbejdsenhed, der består af to faste teams, får du en central rolle i at sætte retning og skabe rammer med fokus på høj faglighed, kontinuitet, tværfaglighed og en tæt dialog med både borgere og pårørende. Du skal styrke det daglige samarbejde mellem dine teams og de fast tilknyttede visitatorer og terapeuter, der er en vigtig del af
borgerens faste team, selvom de organisatorisk er forankret et andet sted.
Vi tror på, at nærhed i opgaveløsningen og et stærkt lokalt fællesskab mellem medarbejdere og ledelse er afgørende for kvaliteten i ældreplejen.
De 2 arbejdsenheder som vi søger hver sin daglige leder til, er:
- ”Nørrebakken” med Team Lindehøj og Team Næsset. Et område med en blanding af parcelhuse og almen nyttige boligområde i Horsens by
- ”Brædstrup Syd/Lund” med Team Syd og Team Lund. Et område med blandet boligbyggeri i Brædstrup by, Nim og Lund, samt de tilhørende landområder.
Hjemme- og sygeplejen er et område i hastig udvikling. Det giver dig en unik mulighed for at sætte dit præg – både i dit eget team og på tværs af hele ældreområdet. Du træder ind i en organisation i bevægelse, hvor du sammen med områdelederen og dine engagerede lederkolleger aktivt kan bidrage til udviklingen af fremtidens lederrolle og implementeringen af helhedspleje.
Dine opgaver Din vigtigste opgave bliver at få de to teams godt i gang, så de bliver velfungerende både set i forhold til trivsel, samarbejde internt og eksternt og kvalitet i opgaveløsningen.
Herunder:
- Lede og udvikle tværfaglige teamsamarbejde, så der sikres sammenhæng og selvbestemmelse
for borgeren og et kontinuerligt fokus på borgerens ønsker og livskvalitet
- Sikre faglig udvikling, sparring og støtte af medarbejderne i hverdagen
- Understøtte medarbejdernes planlægning og prioritering af indsatser hos borgerne
- Varetage personaleledelse, herunder trivsel, udviklingssamtaler og fraværshåndtering
- Samarbejde tæt med visitationen, terapeuter, øvrige ledere og tillidsvalgte
- Have fokus på ressourceanvendelse og opgaveløsning i balance
Hver arbejdsenhed udgør sammen med to andre arbejdsenheder et arbejdsfællesskab, som er tæt sammenknyttet i dagligdagen. På tværs af arbejdsfællesskabet prioriterer vi vidensdeling og ledelsessparring – og vi hjælper hinanden, når det er nødvendigt.
Hvem er du?Du er en tydelig, tilgængelig og nærværende leder, der tror på værdien af et stærkt samarbejde – både med medarbejdere, kolleger og samarbejdspartnere. Du har blik for den enkelte og helheden og kan skabe mening og motivation i en hverdag, hvor både borgerens ønsker og medarbejdernes faglighed skal spille sammen.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en sundhedsfaglig baggrund
- Har ledelseserfaring – eller har varetaget en rolle med ledelsesopgaver
- Har en anerkendende tilgang og trives med at udvikle både medarbejdere og teams
- Kan arbejde strategisk, har økonomisk forståelse og kan prioritere med omtanke
- Har lyst til at udvikle dig i rollen og bidrage til det fælles lederteam
- Har stærke relationelle kompetencer, kommunikerer tydeligt og samtidig er lyttende, tillidsskabende, rummelig og tålmodig.
- Er optaget af, at borgernes ønsker og livskvalitet skal være styrende for vores praksis.
- Evner at tænke i helheder og på tværs og vægter tillid og ordentlighed højt.
Vi tilbyder dig- Et spændende og meningsfuldt lederjob i en organisation i udvikling
- En arbejdsplads hvor du gør en forskel – hver dag – for både borgere og medarbejdere
- En organisation præget af tillid, åbenhed og fagligt engagement
- Gode muligheder for kompetenceudvikling, herunder mentorordning og coaching
- Dygtige lederkolleger som har fokus på sparring, dialog og fælles retning, og hvor du får en områdeleder som nærmeste leder og sparringspartner.
- En arbejdsplads, hvor vi tror på, at vi lykkes bedst – sammen, og hvor trivsel betyder noget – også for ledere.
Vil du med på holdet?Hvis du brænder for ledelse, ældrepleje og udvikling – og vil bidrage til at omsætte intentionerne i ældreloven til konkret hverdagspraksis – så glæder vi os til at høre fra dig.
Du bedes i ansøgning skrive hvilken stilling du søger eller om du søger begge stillinger.
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 9. september
Ansættelsessamtaler: Første samtalerunde forventes afholdt over to dage. Fredag d. 12. september og mandag d. 15. september. Anden samtalerunde forventes afholdt 24. september.
Tiltrædelse: 1. november 2025
Løn og ansættelsesvilkår: Sker efter gældende overenskomst med KL og den forhandlingsberettigede organisation. Årlig grundløn på 504.000 kr.
Der indhentes referencer i forbindelse med ansættelsen.
Kontakt: Områdeleder Steffen Brun tlf. 2058 6149 kan kontaktes for yderligere oplysninger. Send gerne en sms, så ringer jeg tilbage.