Er du en erfaren broingeniør, der er klar til næste skridt i karrieren? Vil du være med til at sætte retningen for fremtidens bæredygtige jernbane og hæve det faglige niveau i branchen? Så kom og vær med! I Broer & Konstruktioner arbejder vi med nogle af landets mest komplekse og samfundskritiske infrastrukturprojekter. Lige nu søger vi en erfaren og udviklingsorienteret projekterende broingeniør til rollen som fagchef.
Som fagchef bliver du en nøglespiller i at sikre kvalitet og retning i vores projekter. Du bringer solid erfaring med projektering af broer, herunder statik, omisoleringsprojekter og teknisk komplekse løsninger.
Samtidig motiveres du af at skabe forbedringer gennem standardisering og metodeudvikling – til gavn for både projekterne og det faglige miljø.
Du får ansvar for at omsætte store budgetter til teknisk bygbare løsninger i tæt samarbejde med nogle af branchens dygtigste specialister. Det er komplekst, men det er også det, der gør det spændende
Bliv faglig nøgleperson og vær med til at sætte retningen Som fagchef for Broer og Konstruktioner, arbejder du på tværs af sektionen med udviklingen af sektionens faglighed, metoder og processer. Du arbejder tæt sammen med sektionschefen og teamlederne om at løfte og fastholde sektionens faglige niveau, drive den teknologiske udvikling og understøtte de forretningsmæssige mål. Stillingen kombinerer teknisk viden med faglig ledelse og strategisk udvikling. Din indsats vil bidrage til metodeoptimering, standardisering, forbedret projektstyring, og sikring af projektkvalitet til rette tid og standard.
Dine primære opgaver bliver at:
- videreudvikle fagligheden og sikre høj kvalitet i sektionens løsninger
- sparre med og udvikle medarbejdere i samarbejde med teamledere
- være faglig sparringspartner
- være faglig tovholder på projekter og deltage aktivt i egne broprojekter
- Indsamle og anvende erfaringer fra projekterne i det kontinuerlige forbedringsarbejde
- bidrage til en konstruktiv udvikling af standarder og arbejdsprocesser på baggrund af læring fra projekterne og erfaringsindsamling.
- Understøtte og udfordre vores statikerteams, forny teams og projekteringsleder teams
- Bidrage til videreudviklingen af Banedanmarks model for egenprojektering
Din profil – fra specialist til faglig frontløber Vi forestiller os, at du har +8års erfaring som projekterende broingeniør og nu er klar til at tage næste skridt i retning mod en mere strategisk og fagledende rolle.
Du har solid erfaring med både projektering, planlægning og gennemførelse af broprojekter, hvor omisolering har været en central del, og du har en stærk forståelse for statik og komplekse konstruktioner. Du har desuden et godt kendskab til branchens teknologier, trends og udvikling, og du formår at analysere komplekse problemstillinger for at finde effektive tekniske løsninger. Du har blik for risici og forudsætninger på tværs af projekter og formår at omsætte teknisk indsigt til konkrete handlinger.
Du har erfaring med at formidle tekniske løsninger både til specialister og ikke-tekniske interessenter, og du motiveres af at lære fra dig til dine kollegaer i teamet.
Som person er du struktureret og har en løsningsorienteret tilgang til dine opgaver.
Dine nye arbejdsplads – et stærkt fællesskab Du bliver en del af sektionen Broer & Konstruktioner, hvor vi værdsætter samarbejde, faglighed og gensidig sparring. Du får dygtige og engagerede kolleger og du træder ind i et fagligt velfunderet og positivt arbejdsmiljø, hvor vi tror på, at gode resultater skabes bedst, når vi trives og arbejder sammen om gode løsninger.
Dit kommende arbejdssted afhænger af din bopæl. Vi har både kontorer i København, Fredericia og Aarhus, så vi er fleksible i forhold til, hvor du foretrækker at arbejde. Da sektionen er spredt på alle tre lokationer, må der forventes lidt rejseaktivitet på tværs af landet.
Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance.Der er mulighed for fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.
Løn Du ansættes som projekterende i stillingen som fagchef.
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.
Ansøgning og kontakt Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret ledende sektionschef for Broer & Konstruktioner, Annika Steiness, på tlf. 2482 671.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send CV og ansøgning hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”søg stilling” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.