Kunne du tænke dig at bidrage til en ny grøn jernbane til nye moderne eltog? Motiveres du samtidig af at kunne være en del af en projektorganisation hos en stor kompleks styrelse – Så kom og vær med!
I Banedanmark skaber vi forudsætningerne for, at danskerne hver dag kan tage toget ,og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen.
Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye moderne eltog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Vi er blandt andet ved at bygge en ny bane over Vestfyn, samtidig med at vi ruller elektrificeringsprogrammet ud landet over. Vi har derfor brug for en ny fagbyggeleder som skal være med til at løfte tilsynsopgaveren.
Central rolle i projektorganisationen med en bred samarbejdsflade
Du vil blive en del af Banedanmarks område for Anlægsprogrammer og fornyelse. I den første periode vil dine opgaver primært være på Ny bane over Vestfyn og mødested på byggepladsen i Ejby, hvor vi deler lokaler med Vejdirektoratet, som er overordnet bygherre på projektet. Senere vil du få opgaver i relation til Elektrificeringsprogrammet forskellige steder i Danmark.
Som fagtilsyn bliver du en central del af projektorganisationen og får en bred vifte af ansvarsområder. Du vil både arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med byggeledelsen, rådgivere og entreprenører – og være med til at sikre, at anlægsarbejderne gennemføres med høj kvalitet og efter gældende normer.
Dine primære opgaver vil være:
Føre fagtilsyn på kørestrømsanlæg, herunder både nye og eksisterende anlæg, samt ved behov også føre fagtilsyn på stærkstrømsopgaver
Sikre at tilsynskontrolplaner følges, og at anlægsarbejdet udføres korrekt.
Udarbejde tilsynsnotater, mangellister, SVR-rapporter og dag-/natrapporter.
Vurdere entreprenørens dokumentation og håndtere eventuelle fejl og mangler.
Give faglig sparring i forhold til stadieplaner, bygbarhed og fremdrift.
Deltage i møder og samarbejde med projektets øvrige parter om løsninger og koordinering.
Hjælpe med modtagelse og opfølgning på bygherreleverancer, så materialer er til rådighed i rette tid.
Arbejdet foregår på kontor og i marken, tæt på udførelsen, hvor du spiller en vigtig rolle i at sikre kvalitet, sikkerhed og fremdrift. Da arbejdet udføres, når sporene er spærrede, må du forvente skiftende arbejdstider – men primært dag og nat kan forekomme. Perioderne aftales i samarbejde med byggeledelsen.
Gode evner inden for samarbejde og planlægning
Jobbet kræver, at du kan trives i et stort projekt, der rummer både teknisk og organisatorisk kompleksitet. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med el/stærkstrøm og kan planlægge og udføre tilsyn på kørestrøms og andre elinstallationer plus arbejde sammen med entreprenører – herudover tid og mandskab.
Vi forestiller derfor også, at du er god til at formidle og samarbejde med forskellige typer af interessenter.
Du motiveres samtidig af at føre tilsyn og den varierede hverdag, som disse opgaver giver. Det er derfor også en forudsætning, at du har kørekort og let kan køre ud på disse lokationer.
Herudover er det også en forudsætning, at du har gode IT-kompetencer og kan formulere dig tydeligt i rapporter, notater m.m.
Hvorfor vælge Banedanmark?
I Banedanmark tilbyder vi gode muligheder for udvikling. Alt efter hvilken viden, du kommer med, så støtter vi op om, at du lærer mere.
I hverdagen vil du indgå i et mindre team, hvor vi hjælper hinanden på tværs af fagområder. Du vil derfor opleve, at vi efterspørger og udviser stor dedikation og fleksibilitet i opgaveløsningen i hverdagen. Vi arbejder tæt sammen, og vi lykkes sammen!
Vi passer godt på vores medarbejdere – Banedanmark har tilbud om tværfaglig behandling. Du har bl.a. adgang til fysioterapeut, kiropraktor og massage. Vi benytter Falck Healthcare, som har klinikker i hele Danmark.
Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes efter dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt:
Tværfaglig projektleder på Ny bane over Vestfyn Torben Stingelund, mobil 27 22 99 16 - hvis du har spørgsmål til projektet på Vestfyn.
Assisterende byggeleder Claus Christensen, mobil 26 32 01 15 eller sektionschef Thomas Worm, mobil 29 47 64 32 - hvis du har spørgsmål til opgaver i relation til Elektrificeringsprogrammet.
Send os gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. For at søge stillingen, klikker du på linket ”Søg stillingen”, og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.