I Byggeri og Projekt stræber vi efter at skabe de bedste rammer for vores hospitaler i HE Midt. Det betyder for os, at vi vil være en dygtig bygherre, der stiller de rigtige spørgsmål og opstiller de rigtige krav. Vi sætter en ære i at føre projekter igennem alle faser fra plan, projektering, udbud, udførelse, byggeledelse og idriftsættelse – og vi går selv forrest.
Vi er et specialiseret team af dedikerede medarbejdere, der lægger vægt på et godt kollegialt miljø, hvor sammenhold, fleksibilitet, selvstændighed, gå på mod og teamspirit er vigtige elementer i dagligdagen. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø med gode arbejdsrammer, frihed under ansvar, flexordning, humør og mulighed for at uddanne og videreudvikle sig.
Om stillingen
Vi beskæftiger os med mange forskellige typer af opgaver, som varierer i både omfang og kompleksitet. Vi gennemfører både ombygninger og renoveringer i eksisterende bygninger samt nybyggeri. Som eksempler kan nævnes renoveringer af sengeetager, etablering af nye operationsstuer, renoveringer af klinikfunktioner og meget mere - alle eksempler, hvor både byggefaglighed, kendskab til AB-systemet og udbudsregler, procesoptimering og økonomistyring mv. kan komme i spil.
Vi søger en assisterende projektleder, der sammen med projektlederholdet og også gerne selvstændigt kan hjælpe os i en travl hverdag. Du vil primært have base i Viborg, men vil skulle rundt på alle vores fire matrikler i hhv. Skive, Hammel, Silkeborg og Viborg. Du vil blive taget godt imod i afdelingen og indført i vores arbejdsrutiner og bl.a. få en mentorordning i din opstart
Det er vigtigt, at du kan arbejde dedikeret og selvstændigt og skabe overblik for ledelsen og dine kollegaer i dine opgaver. Du vil få den backup du har brug for i et godt samarbejdende projektlederteam.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Jobbet har for de fleste en stejl læringskurve, da hospitalsbyggeri har mange interessenter, er teknisk komplekst og super spændende. Det er derfor en fordel, men ikke en nødvendighed, at du kender til hospitalsbyggeri. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændig og er god til at spørge, når du er i tvivl.
Om den rette ansøger
Vi ser gerne, at du:
Om afdelingen
Byggeri og Projekt står som bygherre og driftsejer ift. byggeprojekter, vedligehold og renoveringer af HE Midts bygninger i Skive, Viborg, Hammel og Silkeborg. Afdelingen har også ansvar for at forvalte, hvordan HE Midts kvadratmeter (knap 250.000 m2) skal anvendes, herunder lokalerokader og de helhedsplaner, der overordnet styrer disse opgaver. Vi vedligeholder HE Midts tegningsarkiv, arbejder løbende med digitalisering, bæredygtigt byggeri, bygningssyn, mv. Vi projektleder også udviklingsopgaver, helhedsplaner mv., på HE Midt ifm. nogle af vores byggeprojekter.
Afdelingen refererer til hospitalsledelsen og indgår organisatorisk i et hospitalsfællesskab på HE Midt.
Se mere om Byggeri og Projekt på vores hjemmeside: Byggeri og Projekt - Hospitalsenhed Midt - Fagperson Hospitalsenhed Midt
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Byggeri og Projekt.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til byggefaglig koordinator Peter Sylvest, mobil 4176 3943 eller chef for Byggeri & Projekt Jeppe Juul Hansen, mobil 51491174.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 5. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 8. januar 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.