Fårevejle skole søger støttepædagog til elev

fuldtid
Fårevejle skole søger støttepædagog til elev
  • Odsherred Kommune
  • Skolevej 6, 4540 Fårevejle

Social støttepædagog søges til Fårevejle skole

På Fårevejle skole søger vi pr. 1. august et menneske, der kan bistå en ung i vores kommende 8. kl. med social støtte. En opgave der drejer sig om at kunne spejle den unge i social interaktion med andre unge og voksne og arbejde mentaliserende, for derigennem at få arbejdet med selvindsigt og egen adfærd og rolle i samspillet med andre mennesker.

Støtten er på fuld tid og skal udfoldes i alle skoletimer og i et tæt samarbejde med klassens lærerteam. Dvs. man skal kunne trives i et læringsrum, hvor man som social støtte også skal kunne indgå i relationen til de andre unge i klassen og samtidig have lyst til at deltage og bidrage i alle de pædagogiske processer, der knytter sig til at skabe et trygt og godt læringsmiljø for alle de unge i klassen.

Vi drømmer om at du er et menneske der har en hel grundlæggende interesse i at forstå mennesker omkring dig. Og at du tror på at vi vokser gennem anerkendelse og trygge relationer. At du stiller dig til rådighed som autentisk og groundet voksen til løbende sparring som kan bidrage til at en ung lykkes endnu bedre!

Vi hører meget gerne fra dig hvis du kan se dig selv i ovenstående – pædagogisk uddannelse er en fordel, men ikke en nødvendighed!

Fårevejle Skole er skønt beliggende og med naturen lige uden for døren. Vores skole er faktisk temmelig pæn og velholdt. Hen over året pryder elevproduktioner væggene - og runde borde, med rødternede duge, udgør hver dag rammen om vores hyggelige morgenmadscafe for vores udskoling.

I Fårevejle hilser vi hver dag 280 skønne børn og 30 gode kollegaer velkommen.

Fårevejle, Asnæs og Hørve Skole udgør en fælles skole fra børnehaveklasse til og med 9.kl. Det betyder, vi samarbejder mellem skolerne – og ledelsen udgøres af lokale afdelingsledere og skoleleder.

Stillingen vi tilbyder, er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Varigheden afhænger af støttebehovet, som første gang evalueres i efteråret 2025.

Ansøgningsfrist mandag d. 30.juni 2025

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte

Afdelingsleder Birgitte Malmstrøm birsk@odsherred.dk tlf. 30503811

I Odsherred Kommune indhentes børneattest og straffeattest ifm. nyansættelser. Løn iht. gældende aftaler.

Log ind