Aktivitet og struktur for dreng i Hedehusene

deltid
Aktivitet og struktur for dreng i Hedehusene
  • DUOS A/S
  • 2640 Hedehusene

Har du erfaring med low arousal og lyst til at skabe meningsfulde hverdage for en glad og energisk dreng? Så læs videre her.

Om opgaven
En aktiv og imødekommende dreng med autisme og ADHD har brug for støtte efter skoletid og i weekender. Han elsker at bruge sin krop – fx på cykelture, legepladsen eller foran playstationen – men har brug for tydelige rammer og en rolig voksen til at guide ham i aktiviteterne.

Din opgave bliver at være nærværende og strukturerende i samværet. Du skal hjælpe ham med at fastholde fokus på én ting ad gangen, støtte ham i følelsesregulering og være opmærksom på, hvornår tempoet skal ned.

Der kan forekomme situationer med personlig pleje, fx ved uheld i forbindelse med overstimulering.

Om dig
Du har erfaring med børn med særlige behov – særligt ADHD og autisme – og arbejder ud fra en low arousal-tilgang. Du er tydelig, stabil og kan være aktiv sammen med barnet, både ude og hjemme. Det er ikke et krav, at du er uddannet, men du skal kunne agere trygt og professionelt i rollen.

Arbejdstid
Stillingen er på 6 timer om ugen.
Timerne ligger:

– På hverdage i tidsrummet kl. 13.00–17.00
– Weekendvagter kan forekomme efter aftale

Familien er fleksibel ift. planlægning af vagter. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 178144

Log ind