Ansættelse pr. 1.10.2025 – 30 timers vikariat på 1 år.
Har du lyst til at gøre en reel forskel for kvinder og børn i udsatte livssituationer? Så er det måske dig, vi leder efter. Esbjerg Krisecenter søger en engageret og fagligt velfunderet medarbejder til et vikariat på 1 år. Stillingen har særligt fokus på arbejdet med børnene, men indebærer også opgaver af både social- og voldsfaglig karakter.
Om Esbjerg Krisecenter
Esbjerg Krisecenter er en selvejende institution med egen bestyrelse og driftsoverenskomst med Esbjerg Kommune.
Krisecentrets formål er at tilbyde midlertidig sikret døgnophold efter servicelovens § 109 til kvinder og deres børn, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.
Vi er aktuelt 8 fastansatte medarbejdere, hvoraf 4 er fuldtidsansatte, og ca. 16 frivillige, som sammen driver huset.
Hos os lægger vi vægt på et varmt og respektfuldt miljø – både over for kvinder og børn, men også kollegialt. Vi hjælper og passer på hinanden, og vi deler både sorger og sejre. Humor og en god tone er derfor vigtige elementer i hverdagen.
Krisecentret er medlem af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK).
Din rolle:
Stillingen indeholder desuden opgaver med støtte og rådgivning til kvinderne, visitationssamtaler og voldsfaglige samtaler, som du indgår i sammen med det øvrige team, da opgaverne løses i fællesskab. Du bidrager også til praktiske opgaver og fællesskabet på krisecentret.
Du bliver en del af et engageret, tværfagligt team, hvor respekt, ordentlighed og faglig integritet er grundlæggende værdier i samarbejdet med kvinder, børn, kolleger og samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du:
Det er en fordel, hvis du:
Vi tilbyder:
Ansøgning:
Har du lyst til at blive en del af vores team? Så send din ansøgning senest 27.08.2025 kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 28.08.2025. Der gives ikke rundvisning i huset i forbindelse med samtaler.
Vi opfordrer alle interesserede med relevant uddannelse til at søge, uanset køn, alder, kulturel - og religiøs baggrund.
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for relevant uddannelse, et fyldestgørende CV og øvrige relevante bilag.
Ansøgningen mærkes ”Medarbejder – vikariat” og sendes på mail til: siss@esbjerg.dk
Ved ansættelse indhentes børneattest og der skal afleveres straffeattest.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Silje Schmidt Aarup Simonsen på mail: siss@esbjerg.dk eller telefon: 29 74 37 36 i hverdagene mellem 8.00-14.00.
Læs mere om os på: www.esbjergkrisecenter.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.